Heste sygdomme

Yverbrand

Yverbrand Heste sygdomme

JennyyverInfektioner i yveret kan opstå gennem pattekanalen. Endvidere kan bakterier trænge ind i yveret fra blodet eller lymfekarrene, som forsyner yveret.
Det mest almindelige er, at bakterier trænger op gennem pattekanalen og fremkalder yverbetændelse. 

JennyyverEn infektion til yveret gennem lymfekar skyldes som regel indtrængende bakterier til yvervævet efter en beskadigelse – sår- på yveret.
Yverbrand eller den brandige yverbetændelse kan optræde på et hvilket som helst tidspunkt, mens hoppen er diegivende. Den ene eller begge mælkekirtler kan Jennyyverangribes; men som regel er kun en kirtel medinddraget i sygdomsforløbet.
Sygdommen begynder med at mælkekirtlen og patten bliver fortykket. Man kalder den hævelse for ødem. Yveret bliver ømt ved berøring og i de fleste tilfælde får hoppen feber. Der kan udmalkes en blodtilblandet mælk, som i nogle tilfælde kan være brun-rødlig.

Senere kommer der en misfarvning af huden på yveret. Der kommer brand i huden på yveret. Dernæst bliver huden i området koldt og der udvikler sig til et følelses løst sortfarvet område, hvor huden begynde at falde af. Der kommer uregelmæssige hulheder i yveret, hvor vævet er dødt og falder af.
Sygdommen kan, hvis den udvikler sig hurtigt medføre hoppens død trods behandling. 

Yverbetændelse kan også opstå i forbindelse med, at føllet har kværke.
Årsagen hertil er, at kværke streptokokker, som udskilles fra kværke syge føl, føres gennem pattekanalen til yveret, når føllet patter. Hoppen får høj feber og mælkekirtlen, som bliver inficeret-forstørres – og bliver øm. Hoppen får en skrævende gang. Senere kan der opstå bylder – indtil hønseæg størrelse i yveret. Disse bylder kan åbne sig til overfladen på yveret. Som regel medfører denne type kirtelinfektion, at kirtlen svinder bort og derfor ikke kommer til at producere mælk igen. Hoppen bliver gold på denne kirtel.  

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man opdager, at hoppen er nedstemt og der er forandring på yveret eller mælken har et unormalt udseende, skal man straks tilkalde dyrlæge.
På grund af hoppens almene dårlige tilstand kan indlæggelse på hestehospital være tilrådelig for at få intensiv behandling.
Hvis man opdager at et pattende føl har kværke, skal føllet straks vænnes fra. Hvis føllet ikke har en alder, hvor det kan undvære mælk, da må man hjælpe med at flaske føllet op.
Hoppen skal straks behandles med antibiotika, og bylder kan spaltes af dyrlægen.
Generelt kan varme badninger af yveret lindre hoppen. Læs byld.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten