Ved kuller forstår man en kronisk uhelbredelig hjernesygdom, hvor hesten har normal temperatur.
Årsagen til lidelsen er et forøget tryk af væske i hjernen, hvorved hestens hjernefunktion sløves, hvilket giver sig til kende ved, at hesten ikke lystrer, som den plejer. Ligeledes vil hesten ikke reagere på tilråb, pludselig gå i stå midt i en bevægelse og ikke respektere tøjle eller bid i munden.
Denne opførsel kan være et begyndende tegn på kullerhed, hvor ejeren i mange tilfælde tror, at hesten er umedgørlig eller stædig.
Når sygdommen udvikler sig yderligere, vil hesten stå med et sløvt blik, hvor øjnene er halvt tillukkede. Herudover vil hestens naturlige ørespil være anderledes, fordi hesten er ude af stand til at registrere, hvor lyden præcist kommer fra.
Hesten har “falsk ørespil”. Ofte vil benstillingen være forandret, således at benene står mere ind under hesten end normalt. Hesten kan også ses gå vedvarende i rundkreds og det er ikke ualmindeligt, at den “vader” ind i vægge og bliver ved med at gå eller trave på stedet.
Når kuller er fuldt udviklet, kan man f.eks. stille hesten med krydsede forben og med hovedet drejet om til siden. Efterfølgende vil hesten ikke kunne finde ud af at sætte ben og hoved i den normale stilling. På en rask hest vil man ikke se en vedvarende stillingsændring.
Hestens reaktion på smerte er væsentligt nedsat, hvilket kan afprøves ved (med en stump genstand) at prikke hesten i kronranden, hvorved den vil undlade at løfte benet som normalt.
Optagelse af foder og vand foregår i et sløvt tempo og det er ikke ualmindeligt, at foderoptagelsen standser midt i, at hesten har taget en “tot” hø i munden. Hvis den tilbydes vand, kan man se synkebevægelser, før den overhovedet har rørt vandet, eller også stikker den hovedet ned i vandet og bliver stående, indtil den er ved at kvæles.
Det kan i mange situationer være vanskeligt umiddelbart at konstatere kuller, fordi de første tegn på sygdommen er uspecifikke og varierer. Man kan observere ganske lette tegn, som dårligt nok kan registreres, lige til den stærkt sløvede tilstand, hvor man er sikker på, at hesten har sygdommmen.
Man inddeler kuller i forskellige tilstande:
- Dødkuller, hvor hesten er i en sløv, depressiv tilstand
- Flyvekuller, hvor hesten bliver ustyrlig, agressiv og kan løbe løbsk
- Leverkuller, hvor hesten har pådraget sig en leversygdom, f.eks efter planteforgiftninger.
HVAD KAN JEG GØRE?
Har man mistanke om kuller, må man søge dyrlæge.
Hvis der er svage tegn på sygdommen, kan man dagligt måle hestens temperatur. Herved kan man i de fleste situationer udelukke infektionssygdomme, som normalt giver en forøget temperatur.
I lette tilfælde kan man tro, hesten ikke vil samarbejde, hvorfor man bør være forsigtig med at tvinge hesten til noget, som den ikke har mulighed for at udføre.
Undertiden kan en observationsperiode på to til tre uger være nødvendig for at se om sygdommen tiltager. Sygdommen kan pludselig forværres under hårdt arbejde eller i forbindelse med hesten står opstaldet i en indelukket, varm stald. Derfor kan mange heste med svage tegn på kuller godt fungere, hvis de ikke udsættes for overanstrengelse eller står i varme fugtige stalde med “tung luft”. Endvidere bør fodertildelingen ikke være for kraftig, fordi mange af disse heste har tilbøjelighed til at få forstoppelse.
Det er derfor vigtigt, at opstaldningsforholdene er gode, det er også vigtigt ikke at forlange mere af hesten end den formår, fordi der ellers er større risiko for, at kulleren udvikler sig hurtigere (flyvekuller). _x000D_
Der er ikke nogen behandling mod sygdommen, hvorfor hesten bør aflives, hvis den ikke er i stand til at fungere normalt, herunder normal optagelse af foder og vand. _x000D_
