Sandforstoppelse, Dyrlægevagten
Heste sygdomme

Sandforstoppelse

Ved forstoppelse forstås en tilstand, hvor passagen i tarmkanalen nedsættes eller ophører grundet ophobning af tarmindhold. 

Årsagen til sandforstoppelse er ukendt, men ved erfaring har man kunnet konstatere, at heste, som fodres med manglende strukturfoder hø/halm, er mere tilbøjelige til at få sandforstoppelse/sandkolik. Mange mener, hesten herved har en større “sultfornemmelse”, og derfor er mere tilbøjelig til at “græsse tæt” på spirende græs eller “græsse” tættere mod jordoverfladen på et græsareal, som er nedgræsset.

Endvidere findes der heste, som æder sand og jord, uanset hvad man har fodret hestene med. Der er nogen uklarhed om, hvorfor disse heste æder jord. Nogle mener, det kan stå i forbindelse med mineralmangel; men nogen sikker dokumentation om problemet kendes ikke.

På grund af sand/jord, som ophobes i tarmen, kommer der en irritation i tarmen. Denne irritation i tarmvæggen kan medføre, at hesten pådrager sig en tarmbetændelse. Derfor kan en sandforstoppelse også  vise sig som diarré, hvilket på nogle hesteejere kan virke ulogisk. Hvis sandet ikke forsvinder fra tarmen, bliver fordøjelsesfunktionen forstyrret og mange heste vil virke utrivelige, fordi foderet ikke optages som normalt. Ejeren bemærker vægttab, hårlaget bliver mat og strittende, og hestens præstationsevne nedsættes væsentlig.
Ved sandforstoppelse har hesten i reglen en “stille” kolik, hvor hesten skraber med forbenene. Man kan også se hesten rulle sig, rejse sig, og kigge mod maven.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis hesten virker utrivelig gennem længere tid og har tilbøjelighed til kolik, kunne det være et tegn på sandforstoppelse.

Hvis man selv får mistanke om, det kunne være et problem, kan man tage nogle hestepærer fra hesten og opløse disse i en spand vand. Efter et stykke tid vil sand/jordpartiklerne synke til bunds og når man hælder den overskydende væske fra (dekanterer), vil man umiddelbart finde sand/jordpartikler i bunden af spanden. På denne måde kan man selv konstatere, at hesten har sand/jord i tarmen. Hvis man selv kan konstatere dette, skal man rette henvendelse til en dyrlæge. 

I andre situationer bliver hesten pludselig syg og viser kolikuro eller kraftige tegn på kolik, hvorfor man straks skal tilkalde dyrlæge.

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at indlægge hesten på et hestehospital for at få den nødvendige behandling. Hvis forstoppelsen ikke kan ophæves ved at behandle hesten medicinsk, kan operation være den eneste udvej for at løse problemet. 

Under operationen bliver tarmen tømt for sand/jordpartikler. Hvis tarmen ikke har taget skade af irritationen fra sand/jord, er der gode muligheder for, at hesten kan overleve operationen.

Hvis man finder ud af, at hesten har sandforstoppelse, må man selvfølgelig undgå, at hesten optager mere sand.

I det tidlige forår, hvor græsspirerne endnu ikke har fået rodfæste, må man være særlig opmærksom. Mange tilfælde viser sig netop på denne årstid, fordi hesteejerne efter en lang vinterperiode, ønsker hesten på fold. De friske græsspirer har endnu ikke fået rodfæste, og når hestene “nipper” disse friske spirer, sidder der jord og sand på rødderne af spirerne, hvorved hesten optager sand/jord, som er unaturligt for hesten.

Ligeledes kan vinterperioden, hvor det skifter mellem frost og tø også være en årstid, hvor der optræder flere tilfælde med sandforstoppelse. Forklaringen på dette, er den samme, fordi rodnettet på græsset i denne periode er løst, hvorfor få timers “græsning” på en fold kan være tilstrækkelig til, at hesten optager så meget sand/jord, at det kan være begyndelsen til en sandforstoppelse.

For at forebygge sandforstoppelse må man vurdere sine folde. Er der “svage” græsspirer må man vente med at lade heste græsse, indtil de ikke er i stand til at “rykke” græsrodnettet op. På denne måde undgår man unødvendig optagelse af sand/jord i det tidlige forår.

Hvis man ønsker at fodre med roer og gulerødder, må man sørge for omhyggelig rengøring af disse foderemner, gerne vaskning, fordi roerne og gulerødderne via rodnettet kan indeholde ganske betydelige mængder af sand/jord.

Efter sandforstoppelse?  
Man skal gøre sig klart, at en hest, som har haft sandforstoppelse, ikke er mere tilbøjelig til at få sandforstoppelse end andre heste, hvorfor man godt kan lukke den på fold igen. En forudsætning er naturligvis, at hesten ikke får mulighed for at indtage sand/jordartikler.

Ønsker man hesten på fold hele året, kan man pålægge en muleskål, som forhindrer hesten i at æde på de tidspunkter af året, hvor der er størst sandsynlighed for at få sandforstoppelse.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten