Heste sygdomme

Sommereksem

Sommereksem Heste sygdomme

SCAN1 - 62Sommereksem optræder som en hudlidelse på man, ryg og/eller  halerod hos heste. Årsagen til lidelsen er  blodsugende myg – mitter – som er 1-3 mm i størrelse og som optræder i sværme. Mitterne er til stede fra forår til efterår, men p.g.a. deres formering, som foregår i maj og september, ser man flere heste med sommereksem i disse måneder. Mitterne er også mere aggressive i områder, hvor der er fugtigt, f.eks. engarealer, læhegn med fyr, tætte krat, vandhuller og hvor der samtidigt er vindstille og varmt i vejret. Endvidere er mitterne mest aktive i skumringen, omkring sol op/nedgang.

Når hesten bliver bidt af mitter, overføres der spyt. Det er mitternes spyt, som nogle heste bliver allergiske overfor. Denne allergiske reaktion udløser en intens kløe, hvorfor de fleste heste med sommereksem forsøger at gnubbe og klø sig op af hegnspæle og andre stolper. I begyndelsen kan man se væskefyldte blærer, hvor der senere siver en gullig væske ud. Når disse blærer tørrer ind, ser man tørre, dejagtige, grålige skorper.

På grund af den intense kløe, slides hårene af på man og halerod og huden bliver læderagtigt fortykket. Der kan  i nogle tilfælde opstå sår efter “slidskader” andre steder på kroppen.

Fordi lidelsen skyldes en allergisk reaktion hos den enkelte hest, sker der ingen smitte til andre heste.

Importerede heste fra lande, hvor mitterne ikke optræder, f.eks Island, får ofte en kraftigere allergisk reaktion end andre heste. Islandske heste, importeret fra Island, og nogle importerede ponyracer kan derfor blive voldsomt “angrebet”.

HVAD KAN JEG GØRE?
Man skal konsultere dyrlæge for at få den rigtige diagnose og behandling.
Det kan være nødvendigt at foretage en blodanalyse for at sikre diagnosen i det tidlige stadie af sygdommen.
I det mere fremskredne forløb, er man som regel ikke i tvivl om, at hesten har sommereksem.

Der findes ikke nogen sikker behandling mod sommereksem.

Man skal sørge for, at hesten ikke går på en mark, hvor der er fugtigt og hvor der er stillestående luft. I stedet må man opsøge en fold, som er højtliggende, hvor der er mere vind, – helst uden bevoksning og fugtige vandhuller. Høje løvtræer må der gerne være for at skabe skygge.

Man kan købe forskellige dækkener, som kan forhindre mitterne i at bide. Endvidere kan dyrlægen lindre kløen med medicin ligesom forskellige hud og insektmidler vil kunne lindre.

Den bedste behandling vil dog være at sætte hesten på stald fra før sol nedgang til solopgang for at undgå skumringen, hvor mitterne er mest aggressive.

Sommereksem aftager om efteråret og i løbet af vinteren vil hudforandringerne normalt forsvinde.

Problemet opstår i reglen igen næste sommer, hvis man ikke sørger for, at hesten ikke kommer i kontakt med insekterne.

Man kan forsøge af behandle hesten forebyggende med HORSOL

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten