Tænder, Dyrlægevagten
Heste sygdomme

Tænder

Under tændernes udvikling og senere slid kan der opstå en række tandlidelser.

Føl
Det nyfødte føl har ingen fortænder. Tandfrembrud sker normalt fra føllet er 1 – 2 uger gammelt og indtil 9 mdr.s alderen.

Tandskifte, mælketænderne skiftes:

Indertand……….2½ års alderen

Mellemtand……..3½ års alderen

Ydertand………..4½ års alderen

Tænder, DyrlægevagtenDen voksne hest
Hingsten har 40 tænder, medens hoppen har 36, da hoppen ikke har hjørnetænder. Tandsættet består af 12 fortænder (2 indertænder i over- og undermund, 2 mellemtænder i over- og undermund samt 2 ydertænder i over- og undermund) og 12 kindtænder i over- og undermund. Undertiden ses en ekstra kindtand foran den første kindtand overmunden, den såkaldte ulvetand. Ulvetanden, som normalt er væsentlig mindre end kindtænderne, kan i mange tilfælde genere, når hesten har bid i munden. Denne tand kan opereres ud.

Der findes unormale tandformer: for mange eller for få tænder, fejlstillinger, som f.eks. over- og underbid. Ved uregelmæssig tandslid kan tændernes form og stilling medføre forkerte bidformer, f.eks. saksebid, bølgebid m.m.

Tandsygdom
Tænder, DyrlægevagtenEgentlige tandsygdomme som “huller i tænderne” (caries) ses undertiden, men ikke så hyppigt som hos mennesker.

Tandsten ses hyppigere og er især lokaliseret til fortænderne og for hingst og vallak til hjørnetænderne.

Knækkede tænder kan ses efter styrt og spark.

Hos ældre heste ses ikke sjældent en betændelse i tandhulerne. Lidelsen opstår ved at evt. forderrester (strå) kiler sig fast mellem tænderne. Herved kan bakterier trænge ned mellem tænderne og tandkødet, og der kan opstå betændelse. Hesten har ofte en rådagtig lugt fra mundhulen. Lidelsen kræver behandling.

Tandspidser
Tandspidser er den mest almindelige lidelse i mundhulen hos hest. Tandspidser kan genere hesten så meget, at foderoptagelsen er utilstrækkelig, hvorfor hesten kan blive utrivelig og tabe i vægt. Endvidere kan tandspidser bevirke, at hesten hyppigere får kolik, fordi foderet ikke tygges, som det skal. 
Tandspidser kan forbygges ved regelmæssigt at få foretaget en tandraspning af hestens tænder. Denne behandling er smertefri for hesten.

Tandsliber
Det er et elektrisk instrument, som sliber tænderne og tændernes tandspidser. Tandsliberen er især effektiv på de bageste kindtænder, ligesom forvoksede tænder effektivt nedslibes.
Behandlingen er smertefri for hesten.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten