Hovvægsforrådnelse, Dyrlægevagten
Heste sygdomme

Hovvægsforrådnelse

Årsagen til hovvægsforrådnelse skyldes indtrængende mikroorganismer gennem hornvæg eller den hvide linie. Sygdommen kaldes også for white line disease og optæder som regel, når heste går på fugtige områder. Sygdommen ses hos alle racer og forekommer endog i hestestalde, hvor der er god hygiejne.

Den hvide linie er et upigmenteret område mellem hovvæggen og hovbenet. Man kan tydeligt se den hvide linie, hvor hovvæggen møder sålefladen. Det er i den hvide linie, man sømmer hesteskoen til hoven.

Undersøgelser har vist, at bakterier og svampe i kombination danner enzymer og giftige stoffer, som nedbryder hornet. Disse mikroorganismer findes over alt i naturen og gør ikke skade, så længe hoven er sund og intakt. Hvis hoven ikke er intakt (se evt. hornkløft), eller hvis hoven er beskadiget på anden måde, så er der risiko for infektion og dermed risiko for hornforrådnelse.

Bakterier og svampe kan være mere eller mindre aggressive. Det betyder, at nogle bakterier og svampe formerer sig langsomt, mens andre formerer sig hurtigt. Derfor vil man se, at hornet nedbrydes over kortere eller længere tid.

Man vil kunne se variende grader af sygdommen, fordi mikroorganismerne ikke er lige aggressive og altså ikke nedbryder hornet lige hurtigt.
Derfor optræder sygdommen forskelligt fra hest til hest.

I de lettere tilfælde vil en ganske lille del af den hvide linie “smuldre”, hvor imod hele hovkapslen kan være porrøs og opløst i grelle tilfælde. Sygdommen kan optræde på en hov, men kan også ses på alle hove.

Som regel begynder sygdommen i den hvide linie mellem hovkapslen og sålen. Man ser, at hovkapslen “slipper” den hvide linie. Det kan foregå et eller flere steder på sålefladen. Som regel kommer de første tegn i tåen; men sygdommen kan også begynde i den bagerste del af sålefladen, (hjørnestøtterne).

Hornvægsforrådnelse kan også optræde i forbindelse med sygdommen kronisk forfangenhed (læs forfangenhed).

I de tidlige stadier er hesten ikke halt; men når den hvide linie “slipper” hovkapslen i et større område, så vil der være tegn på halthed.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis man får mistanke om hovvægsforrådnelse, så må man inspicere hele hoven. Man begynder med sålen for at se, om der er løst horn. Undertiden kan den ene side af hovvæggen se “bulet” ud. Ofte vil man kunne føle mere varme i hove, som er inficerede.

Endvidere kan man med en stump genstand, f.eks. en mindre hammer, banke på hovvæggen. Kommer der en hul lyd et eller flere steder fra hovvæggen, så kan det være tegn på forrådnelse, fordi der er et hult rum under hovvæggen. Ofte vil sålen være mere flad end normalt.

Hvis man ser løst, porrøst horn skal det fjernes. Der må ikke efterlades “sygt” horn. I lettere tilfælde kan man selv desinficere hoven med en 2% jodopløsning (læs desinfektion) eller andet desinfektions middel.
I mange tilfælde vil det være nødvendigt at anmode dyrlægen eller beslagsmeden om hjælp.

Hvis dyrlægen eller smeden fjerner større områder af hovvæggen, vil det som regel være nødvendigt at skabe en ny hovvæg med kunststof.
Hvis hesten er så uheldig, at hovvæggen skal fjernes op til kronranden, så vil der medgå ½ – 1 år før hoven igen er vokset ud.
Den bedste måde at behandle lidelsen på er ved at opdage den tidligt og få den behandlet effektivt med det samme.

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten