Senestyltefod, Dyrlægevagten
Heste sygdomme

Senestyltefod

Senestyltefod, DyrlægevagtenSenestyltefod kan være medfødt eller erhvervet.

Den medfødte senestyltefod skyldes, at bøjesenerne, som sidder bag på benet, er for stramme (for korte).

Føllet tager kun støtte på tåspidsen, hvor man kan se, at hovranden i tåen slides. I nogle tilfælde kan senerne være så korte, at føllet har bukket sin kode så meget, at føllet faktisk går på koden.

Ved den erhvervede senestyltefod kan man se forskellige benstillinger.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis man har mistanke om en medfødt senestyltefod, bør man allerede, når føllet er født, tilkalde dyrlæge for at få en vurdering af føllets fremtid. I nogle situationer kan det være nødvendigt at bandagere føllet eller foretage operation.

Har man mistanke om, at en hest ikke har normal benstilling under opvæksten, bør man også i dette tilfælde tilkalde dyrlæge for at få en vurdering af benstillingen.

I mange tilfælde kan en forkert benstilling gøres normal enten ved beskæring og/eller bandagering, operation.

Sørger man for at få benstillingen korrigeret mens føllet, plagen vokser, er der god mulighed for, at føllet/plagen opnår normal benstilling.

Korrektion af en medfødt eller erhvervet senestyltefod bør ske, så snart man opdager det. Hvis man lader lidelsen være uden behandling, kan man være sikker på, at føllet/plagen vil få en unormal benstilling, hvorfor værdien af hesten vil være væsentlig nedsat.
Korrektion af føl/plage med unormal benstilling bør rettes inden 2-års alderen.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten