Heste sygdomme

Vorter

Vorter Heste sygdomme

Vorter hos heste kan deles op i to grupper.

Den ene gruppe omfattter godartede vorter (papillomer), som er små runde, ophøjede hudforandringer, op til 10 mm i diameter, som for det meste optræder på mule, læber og ører.

Den anden gruppe er også godartede vorter (sarcoider), som kan ses over alt på hestens hud, og kan have et varieret udseende.

Fordi begge typer er godartede, ser man ikke spredning til andre organer.

Man mener årsagen til disse sygdomme skyldes virus.

Papillomer ses hos unge heste op til tre år. De kan findes i et antal fra to-tre op til flere hundrede eller mere. Hos heste, der kun har ganske få, er vorterne i reglen større end hos heste, hvor der er et stort antal.

Når virus er trængt gennem huden via smårifter opstår sygdommen efter to til tre måneder. Det er karakteristisk, at vorterne pludselig viser sig. Ejeren tror det er vorter, som man kender fra mennesker, og i nogle tilfælde forledes man til at behandle med vorte salver. Imidlertid er det et virus, som er årsag til lidelsen, så derfor er disse salver uden effekt. Til gengæld danner hesten efter to til tre måneder selv antistoffer mod virus, hvorfor lidelsen pludselig forsvinder af sig selv, – ofte på et døgn. Lidelsen er selvbegrænsende og hesten helbreder sig selv. Derfor er der ikke grund til behandling. 

Hesten er i reglen ikke generet af disse vorter, selvom huden kan se irriteret ud. Når sygdommen er overstået ser man ikke tegn på ardannelse. Sygdommen udvikler livsvarig immunitet, hvorfor sygdommen ikke rammer samme hest igen.

Hvad kan jeg gøre?
Da årsagen er virus, som er et smitstof, må man sørge for, at virus ikke spredes. Spredning af virus kan forekomme gennem pålæggelse af næsebrems, hvilket kan ses, når vorterne sidder i en ring på mulen. Ligeledes skal man ikke bruge samme strigle til smittede og ikke smittede heste. Man mener også virus kan overleve på boksvægge, hvorfor det ikke kan tilrådes at lukke en anden hest ind i en inficeret boks. 

Sarcoider er mere aggressive i deres opførsel. De kan ligne små blomkål, som enten er fastsiddende med en bred basis eller sidde på en tynd stilk. Der findes herudover flere forskellige typer, hvor det ikke er ualmindeligt, der på overfladen kommer sår med en mindre blødning.

Disse vorter kan være et irritationsmoment, især når de sidder på steder, hvor hesten skal have pålagt seletøj, gjord, hovedtøj o.s.v. 

Endvidere kan de ses på øjenlåg, øjelågsrand, læber og andre steder, hvor de kan være vanskelige at fjerne ved operation. Hesten kan derfor være generet af vorterne. Hvis der er sårdannelse, vil gevæksterne i sommerperioden kunne tiltrække fluer, som også vil kunne irritere hesten. 

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man opdager vorter, som sidder et sted, som generer hesten, bør man konsultere dyrlæge.

Der findes flere forskellige behandlingsformer, hvor operation synes at give det bedste resultat. Selvom man foretager en operation, hvor man fjerner vorten, så kan man forvente, at vorterne kommer igen på det samme sted  i 50% af tilfældene. Derfor er det ikke ualmindeligt, at gentage operationen.

Der kan hos nogle heste udvikles immunitet, hvorfor sygdommen efter nogle år kan gå ” i ro”. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten