Blodforgiftning kan opstå, når bakterier trænger ind i blodbanen. Ofte kommer bakterierne fra et inficeret sår.
Hos heste kan blodforgiftning også ses efter led – og seneskedebetændelser. Endvidere kan kværke (se kværke) give blodforgiftning, fordi kværkebakterien kan sprede sig via blodbanen til lymfeknuderne i bughulen.
Manglende lukning af navleporten og dårlig navlehygiejne hos det nyfødte føl kan også give blodforgiftning (se følsyge), hvor man ser hævede led, som følge af ledbetændelse. Der kan også ske en spredning af bakterier til andre organer herunder lunger, lever, hjerte, nyrer o.s.v..
Blodforgiftning kan også opstå, når bakterier producerer giftstoffer (toxiner). Når bakterier og giftstoffer kommer over i blodbanen, bliver hesten voldsom påvirket.
Blodforgiftning kan forløbe hurtigt og langsomt. Fra nogle dage til flere uger. Fælles for forløbet er kulderystelser og strittende hårlag i begyndelsen af sygdomsperioden. Senere får hesten vekslende temperatur. Således kan hesten være feberfri en dag, for næste dag at have høj feber 40,0 – 41,5 C.
Hvad kan jeg gøre?
Hvis man har mistanke om, at en lidelse kan udvikle sig til en blodforgiftning, så gælder det om at få hesten behandlet. Kender man indgangsporten, f.eks. et sår, så skal det naturligvis renses og behandles med desinficerende midler, samtidig med at hesten behandles med antibiotica. Det kan være nødvendigt med behandling over en længere periode for at undgå bakterierne i at komme igen.
I mange tilfælde overlever hesten efter intensiv behandling; men ofte vil man se vægttab og tegn på, at hesten bliver afkræftet. Blodforgiftning er en lidelse, hvor det kan være vanskeligt at forudsige, om hesten vil overleve.
