Hovbyld, Dyrlægevagten
Heste sygdomme

Hovbyld

_x000D_

_x000D_Hovbyld, DyrlægevagtenHovbyld, hovbylder kan optræde i forbindelse med et indtrådt søm eller sømstik (se indtrådt søm). En hovbyld kan også opstå efter et pludseligt tryk ind på hoven, f.eks. hvis hesten træder på en skarp sten eller et stykke hårdt træ. _x000D_

_x000D_

_x000D_
En hest med en hovbyld vil blive tiltagende halt. Undertiden kan hesten være så halt, at man ligefrem tror den har brækket benet. Undertiden vil hoven blive varm, og der kan evt. ses forøget pulsation på hestens blodkar på den indvendige side af piben. _x000D_

_x000D_

_x000D_
Når bylden "trækker til", kan man somme tider se, at bylden arbejder sig ud i kronranden. Derfor er det ikke ualmindeligt, at man kan føle noget væske i kronranden på hesten. _x000D_

_x000D_

_x000D_
Hvad kan jeg gøre?
_x000D_
Hvis hoven virker varm og hesten er halt, og man endvidere kan føle puls på blodkarrene på den indvendige side af piben, er det overvejende sandsynligt, at hesten har en infektion i hoven. Man kan løfte hoven og trykke ind på sålefladen med en speciel tang, som man kalder en visiteringstang. Hvis hesten ved dette tryk udviser smertereaktion, kan man forvente, at hesten har en hovbyld. Det vil derfor være nødvendigt at kontakte dyrlæge for at få åbnet hovbylden. Undertiden finder beslagsmeden også en hovbyld, og smeden kan i nogle situationer også udskære bylden. Det må dog anbefales altid at kontakte dyrlæge for at få den rigtige diagnose og den korrekte behandling. _x000D_

_x000D_

_x000D_
Hovbylder kan være "drilagtige". Det er ikke altid sikkert, at hesten vil blive hurtigt haltfri efter åbning af en hovbyld. Undertiden kan der være flere hovbylder i den samme hov, hvorfor en længere halthedsperiode kan være til stede. _x000D_

_x000D_

_x000D_
I reglen vil en hest med hovbyld, når der er åbnet for bylden, komme sig i løbet af en uges tid. Herefter kan hesten få pålagt et sygebeslag, således at der ikke trænger unødig snavs op i det udskårne område, og hesten vil umiddelbart bagefter kunne tages i arbejde. _x000D_

_x000D_
_x000D_

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten