Ved engbrystighed forstår man en sygelig tilstand i hjerte eller lunger. Hesten har ikke feber, men har et kronisk, uhelbredeligt åndedrætsbesvær.
Engbrystig er ikke en bestemt lidelse; men en fælles betegnelse for sygdomme i ovennævnte organer. Der kan være flere årsager til lidelsen, men den mest almindelige årsag er en kronisk uhelbredelig udvidelse af lungerne, som i mange tilfælde begynder med en bronchitis.
Årsagen til bronchitis kan bl.a. være dårlig luft i stalden. Ammoniakholdig kold, fugtig luft kan give bronchitis. Støvet foder eller strøelse kan også disponere hesten for at udvikle bronchitis. Som regel begynder hesten at hoste, – får astmalignende anfald. Denne hoste bliver efterhånden vedvarende og tager til i styrke og hyppighed. Efterhånden som sygdommen udvikler sig og lades ubehandlet, udvikler den sig til en kronisk bronchitis, hvor man kan se næseflåd i varierende grad. Den kroniske bronchitis kan danne baggrund for engbrystighed.
Hjertesygdomme kan ligge til grund for udvikling af engbrystighed. De hyppigste årsager er udvidelse af hjertet, hvor hjertets pumpemekanisme ikke fungerer normalt, samt fejl ved hjertets klapper. Når hjertet ikke fungerer normalt, kan der opstemmes blod i lungerne, hvilket kan medføre nedsat iltning af blodet. Herved får hesten åndedrætsbesvær, hvilket kan vise sig ved hoste, samt udspilede næsebor under vejrtrækningen. Det konstante åndedrætsbesvær er fremherskende.
For at kunne vurdere om hesten er engbrystig må man vide, hvor mange gange en rask hest trækker vejret i minuttet. Under normale forhold vil en hest trække vejret 8 – 10 gange pr. minut. Lidt hyppigere hos mindre heste end hos større. Næseborene vil være i ro under vejrtrækningerne. En normal hest vil trække vejret 40 -50 gange i minuttet under arbejde, hvor ind og udånding foregår ubesværet. Endvidere vil en hest, som har været i arbejde hurtigt mindske vejtrækningsfrekvensen og efter 10 -20 minutter er den tilbage til det antal vejrtrækninger, som før arbejdet begyndte.
Den engbrystige hest har som regel under hvile en hyppigere vejrtrækning og en mere anstrengt vejrtrækning end den normale. Endvidere vil en engbrystig hest hurtigere komme med svedudbrud under arbejde. Når den engbrystige hest har travet i op til 15 minutter, vil den få tiltagende åndedrætsbesvær, og vejrtrækningerne kan komme op på 80 -100 pr.minut, samtidig med at åndedrættes rytme ændres. Det er karakteristisk, at åndedrætsfrekvensen tager væsentlig længere tid om at nå tilbage til samme frekvens, som da hesten begyndte at arbejde, – måske 30 – 60 minutter.
Hos en engbrystig hest kan indåndingen vare længere, samtidig kan udåndingen være mere anstrengt.
Under udånding:
Dette viser sig ved, at bugmuskulaturen hjælper med at presse luften ud. Efter hesten har været engbrystig et stykke tid kan man se en fure, som dannes af bugmusklerne, langs den bagerste del af ribbenene på begge sider af hestens bug. Man betegner disse furer som engbrystighedsfurer. I svære tilfælde vil flankepartiet hvælve sig ud af. Når det sker og man samtidig kan se en fure, betegnes dette billede, som dobbelt flankeslag. Under udånding kan man undertiden se, at endetarmen bevæger sig tilbage.
Under indånding:
Næseborene vil være mere udspilet end hos en normal hest. Hovedet og halsen kan være mere fremstrakt end normalt. Hesten kan stå med skrævende forben og brystkassen kan bevæge sig hurtigere end normalt.
Generelt vil en engbrystig hest under arbejde, komme hurtigere med svedudbrud end en normal hest. Hvis hesten har kronisk bronchitis vil hoste og evt. næseflåd være fremherskende tegn på sygdommen.
Hvad kan jeg gøre?
Hvis hesten begynder at hoste over en længere periode, må hesten undersøges af en dyrlæge. Det er vigtigt, at hesten ikke udvikler en kronisk lidelse i hjerte og lunger. Man kan måle hestens temperatur. Er der feber (temp. over 39,0 gr.C.), kan det skyldes en infektion.
Andre sygelige tilstande, herunder influenza, forsnævring af næsegang, strubepibning m.m., bør udelukkes, hvorfor en kikkert undersøgelse af luftvejene, kan anbefales.
Man kan udføre en arbejdsprøve, som udføres ved at måle hestens temperatur, puls og vejrtrækningsfrekvens i hvile. Herefter longeres hesten i 5 min. og man gentager målingerne. Dette udføres igen efter 15 min.. Hesten iagttages samtidig for hovedholdning, svedudbrud, hosteanfald, næseflåd m.m..
Herefter lades hesten i ro i vante omgivelser og man måler igen temp., puls, og tæller antal vejrtrækninger pr. minut. efter 5, 10 og 15 minutter.
Hvis antallet af vejrtrækninger falder langsomt til normalområdet, kan der være en begrundet mistanke om, at hesten har en kronisk hjerte/lungelidelse.
Man bør gentage undersøgelsen igen efter nogle dage. Hvis denne undersøgelse viser det samme billede og giver samme måleresultater, er mistanken om sygdomme styrket.
