Heste sygdomme

Herpesvirus

Herpesvirus Heste sygdomme

SCAN1 - 59Herpesvirus optræder i alle verdensdele og er udbredt i hestebestanden i de fleste lande. I Danmark foreligger de første beskrivelser af sygdommen i 1959, men der er ikke tvivl om, at sygdommen har været til stede tidligere.   

Fordi virus er så udbredt, vil de fleste “voksne” heste have gennemgået sygdommen og derved have opnået en helt eller delvis beskyttelse (immunitet) mod sygdommen. Derfor er herpesvirus overvejende en ungdyrssygdom, som især optræder om efteråret, hvor de unge heste samles. Det kan være på stald, i handelsstalde, auktioner og andre steder, hvor der er mange unge dyr samlet. Smittespredningen foregår ved dråbeinfektion, hvilket betyder at hestene smitter gennem næseflåd og spyt, som bliver hostet op og som er inficeret med virus.

Herpesvirus hos heste kan fremkalde forskellige sygdomme.

1. Luftvejslidelse hos unge heste. 
Inkubationstiden 2 – 10 dage, er den tid, som medgår fra hesten bliver smittet til sygdommen bryder ud. Der optræder forhøjet temperatur omkring 40 grader C., og man ser et klart næseflåd og hesten hoster. Nogle heste får også tåreflåd. Hesten æder og drikker i reglen normalt og sygdommen klinger i reglen af i løbet af 1 -2 uger.  Sygdommen kan forveksles med smitsom hoste  (influenza).

2. Abort hos hopper
Virusabort optræder hos hopper, som ikke har vist tegn på forkølelse på det tidspunkt, hvor de unge heste viste tegn på sygdommen. Virusabort optræder derfor uventet og pludseligt i 8 -10 drægtighedsmåned, hvor hoppen pludselig kaster (føder) et svagfødt eller dødfødt føl, som regel sammen med efterbyrden. Selvom om hoppen har haft virusabort og kastet giver det ikke en sikker beskyttelse mod sygdommen. Der er hopper, som har aborteret to år i træk, hvor man har påvist herpesvirus i fosteret.

Virusabort giver de største tab for hesteejerne, hvorfor et vaccinationsprogram mod sygdommen bør iværksættes (se vaccinationsregler).

3. Nervøse forstyrrelser – undertiden med lammelser.
De første tilfælde blev i Danmark observeret i 1969. Hestene bliver nedstemte og får let forhøjet temperatur. Bevægelserne er langsomme, og hesten udvikler i løbet af få dage en slingrende gang med bagparten. Det er karakteristisk at syge heste får en skæv haleføring til den ene side, og der opstår et følelsesløst område ved haleroden. Der kan ses blærelammelse, hvorved man ser urindryp fra hesten. Endvidere er det ikke ualmindeligt at endetarmen også lammes, hvorved hesten har vanskeligt ved at gøde og der kan være tegn på forstoppelse.

Når hesten står for sig selv, vil man kunne se, at hesten indtager en svajende, skæv stilling med ryggen. I nogle tilfælde står hesten med ryggen i sidekrumning. Under bevægelse vil hesten vise en slingrende og snublende gang, hvilket kan være særligt udtalt på det ene bagben.

Hos de fleste heste udvikler sygdommen sig ikke videre og i reglen vil hesten komme sig i løbet af 1 -2 uger. Imidlertid er der heste, som rammes hårdere af sygdommen og som bliver ude af stand til at stå på bagbenene. Disse heste ligger på siden og kan ikke rejse sig. Hvis man hjælper dem op på brystet kan de udmærket optage foder og vand, fordi mundhulen i reglen ikke er lammet. Foderoptagelsen sker dog mere usikkert og langsomt end normalt. Hvis man provokerer hesten til at rejse sig kan der optræde kraftige uroanfald.
Hvis hesten er fuldstændig lammet er udsigten til helbredelse ikke gode.  

Årsagen til, at herpesvirus kan forårsage lammelse, er ikke kendt med sikkerhed.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis hesten ikke kan komme på benene, skal man ikke umiddelbart give op. Mange heste kan overleve, selvom de har ligget en uge eller mere. Man skal ikke provokere hesten til at rejse sig, når den ikke kan. I stedet skal man sørge for et blødt leje, således at hesten ikke pådrager sig trykninger, som senere kan bevirke, at hesten af den grund ikke kan rejse sig. Ligeledes må man sørge for at vende hesten flere gange i døgnet. Den bør hjælpes op på brystet, når den skal fodres og vandes. Det er vigtigt,at hesten placeres i et rum, hvor der ikke er træk. Når hesten er i stand til at stå, skal den anbringes i en støttesele nogle timer dagligt. Hvis hesten overlever, vil der som regel gå 1 – 2  måneder før den er kommet sig over sygdommen.

Generelt vil et vaccinationsprogram, hvor man vaccinerer plagene om efteråret, forebygge luftvejslidelser hos unge heste. For at forebygge virusabort kan man vaccinere drægtige hopper i femte, syvende og niende drægtighedsmåned (se vaccination og vaccinationsregler).

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten