Heste sygdomme

Græssyge

Græssyge Heste sygdomme

scan293Græssyge har været kendt siden 1906, hvor sygdommen beskrives i Skotland. Sygdommen er udbredt i Nordeuropa og USA, hvor den er knyttet til bestemte områder. I den sydlige del af Sverige og Danmark ses sygdommen også, men her varierer antallet af sygdomstilfælde fra år til år._x000D_

I Danmark kendes græssyge især på øen Saltholm, men tilfælde på Sjælland, Lolland, Bornholm og Jylland er også beskrevet.
De fleste tilfælde ses i juni (60 – 70%), og sygdommen viser sig sjældent uden for sommermånederne.
Sygdommen opstår efter en periode, hvor hesten har været på græs. Det er almindeligt, – år efter år – at se syge heste på samme afgræsningsareal. Det er som regel yngre heste, to til syv år, som angribes af sygdommen.

Årsagen til sygdommen kendes ikke med sikkerhed. Adskillige teorier er fremsat gennem årene, hvor forgiftning med nogle græsarter og planter har vakt særlig opmærksomhed. Meldrøjeforgiftning (ergotisme) var i flere år en mulig forklaring, men man har ikke med sikkerhed kunnet fremkalde sygdommen ved at fodre raske heste med meldrøje.
De seneste teorier går ud på, det kan være hvidkløver i hurtig vækst. Forskere har i hvidkløver kunnet påvise cyanid, som er en nervegift.

Andre forskere hælder til den teori, at bakterier (clostridier), som naturligt findes i hestens tarm, er den udløsende faktor, hvis denne bakterie optræder i en væsentlig større koncentration i tarmen end normalt. Forklaringen skulle være, at disse bakterier producerer giftstof (toxin), som påvirker nervesystemet.

Græssyge kan udvikle sig akut, men et mere langtrukket sygdomsforløb gående mod en kronisk tilstand kendes også. Sygdommen kan derfor føre til døden i løbet af et til to døgn, men en sygdomsperiode på en til tre uger, strækkende sig op til et par måneder, kan forekomme.

Hesten standser med at æde, får nedsat til ophørt synkefunktion, ophørt gødningsafgang, og det er almindeligt, at hesten viser tegn på kolik. Pulsfrekvensen er forhøjet. Herudover er det karakteristisk, at hesten har pletvise svedudbrud forskellige steder på kroppen. Vægttab kommer hurtigt, og hesten er efter kort tid afmagret og står med opkneben bug.

Hvad kan jeg gøre?

I de akutte tilfælde er behandling i reglen nytteløs. På grund af hestens dårlige tilstand, vil dyrlægen som regel anbefale aflivning. Ofte vil hesten få en overfyldt mavesæk, hvorfor det er nødvendigt at tømme mavesækken ved at hjælp af en en sonde, som føres ned til mavesækken via næse og svælg.

I et længere sygdomsforløb, hvor sygdommen viser sig mere snigende, kan behandling med væske, sondefodring, smertebehandling og anden understøttende behandling medvirke til overlevelse.
Hvis behandlingen får hesten til at overleve, kan man ikke forvente, at hestens vægt øges før efter en sygdomsperiode på tre til fem uger. Selvom behandlingen lykkes efter så lang en periode, er det ikke ualmindeligt, at hesten dør, som følge af andre komplikationer, herunder fejlsynkning og diarré.
Hvis hesten lever efter 6-8 uger, er det overvejende sandsynligt, at den vil komme sig.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten