Gangræn – koldbrand, Dyrlægevagten
Heste sygdomme

Gangræn – koldbrand

Ved gangræn – koldbrand – lokal vævsdød – forstår man, at et vævsparti dør.

Det kan skyldes, at vævet direkte beskadiges, eller at blodtilførslen standses. Der er variation i de forskellige vævs modtagelighed for påvirkninger, hvorfor vævsdød kan variere.

Hvis blodtilførslen til hjernen standses, så vil hesten i mange tilfælde øjeblikkeligt miste bevidstheden og styrte omkuld med døden til følge. Hvis der sker en afbrydelse af blodcirkulationen til tarmen, som man kan se ved tarmslyng, så vil tarmen dø i løbet af timer og hvis hesten ikke opereres, så vil den døde tarm medføre, at hesten går til grunde få timer til et døgn efter blodcirkulationen er blevet afbrudt. Hud og senevæv er mere modstandsdygtige mod afbrydelse af blodcirkulationen, hvorfor beskadigelse af dette væv i reglen ikke medfører døden med mindre beskadigelsen er så voldsom, at dyrlægen skal aflive hesten i henhold til dyreværnsloven.

Årsagen til gangræn kan skyldes kemiske påvirkninger fra f.eks. syrer og baser. Ligeledes vil kulde (forfrysning) og varme (forbrænding) kunne medføre gangræn.

Fodringsforgiftning, som følge af meldrøje og giftige svampe kan også give koldbrand. Sukkersyge er en sygdom, som ofte fremkalder tegn på gangræn.

Trykskader, som følge af, at hesten har ligget på samme sted, kan også være årsag til at huden dør.   

Man deler gangræn op i to former. Den ene er en tør form, hvor vævet bliver mere eller mindre mumificeret, som man f.eks. ser det efter afheling af brandsår, hvor der kommer en tør sårskorpe. Den anden er en våd form, hvor vævet flyder hen, som følge af en tilstødende infektion.

Den tørre form optræder for det meste i huden. 

Huden føles kold – deraf navnet koldbrand – og på upigmenterede steder kan man se, at huden bliver bleg for senere at få et blåviolet udseende. I løbet af to til fem dage mister det forandrede hudområde sin elasticitet, bliver hårdere, mere læderagtig og efterhånden begynder den “døde” hud at løsne sig fra den normale hud.   

Hvad kan jeg gøre?
Man skal undgå trykskader, når hesten ligger og er ude af stand til at rejse sig. Sørg for at hesten ligger på et blødt underlag, f.eks dyb halmmadras eller lignende. Herudover er det nødvendigt, at hesten vendes flere gange i døgnet så den ikke “ligger igennem” og får koldbrand på andre hudområder.

Forbindinger må ikke stramme så meget, at blodcirkulationen nedsættes eller ophører.

Endvidere skal kemiske stoffer omgåes og administreres med forsigtighed.

Hvis hesten har pådraget sig et gangræn, hvor huden falder af, så vil behandling med blødgørende salver evt. antibiotica kunne lindre og hjælpe med til at det døde væv hurtigere afstødes, og at heling af såret hurtigere finder sted. Det vil være nødvendigt at få råd og vejledning hos dyrlægen.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten