Fugle Generelt

Foto - fugle

Fuglene har altid været beundret af os mennesker alene af den grund, at de har evnen til at flyve. Alene deres skønhed og sang har skaffet dem venner overalt. Fuglene har luften som deres egentlige element; hvor andre dyr må grave sig gange i jorden eller trampe stier gennem skoven.

Fuglene kan svinge sig let og ubesværet fra sted til sted.

Selv om fuglene i størrelse, form og farve kan være vidt forskellige, så er man dog aldrig i tvivl om, at det er en fugl. Dens vinger og fjer er så karakteristiske bygningtræk, at al forveksling med andre dyr er udelukket.

Fugle har konstant legemestemperatur uafhængig af omgivelserne. Huden er i modsætning til de fleste andre hvirveldyr hvidlig, ret tynd, især på de steder, som er dækket af fjer.

Fuglene mangler svedkirtler fuldstændigt. Derfor kan fugle ikke svede, hvilket betyder, at udsættes de for stærk varme, vil man se fuglene sidde med åbent næb samtidig med, at strubehuden bevæges kraftigt. Hos mange fugle er strubehuden fyldt med blodkar, og afkølingen, der opstår ved strubebevægelsen, bevirker, at blodets temperatur kan holdes konstant.

Fugleunger, som ligger og gisper i reden, er altså ikke et udtryk for, at de ikke kan få luft, men er kun for at regulere deres legemestemperatur.

Fuglene har fedt- og talgkirtler, som ligger som et par kompakte, sædvanligvis nyreformede legemer over den sidste halehvirvel. Fuglene bruger dette fedtstof til at “pudse sig”.

Fedtsekretet fra halekirtlen har også en anden rolle. Det indeholder et vitamin, som under påvirkning af solens ultraviolette stråler omdannes til D-vitamin. Dette vitamin har en betydning for opbygningen af skelettet. Under fuglenes stadige arbejde med fjerene får de tilført D-vitamin.

Kløerne kan være vidt forskelligt udformet på de forskellige fuglegrupper. Meget ofte er midtertåen forsynet med en “kam” og fungerer som pudseklo. Kløerne vokser hele livet igennem, men holdes ved slid.

Næbbet danner en hornskede omkring over- og mellemkæbe samt omkring underkæben. Ligesom kløerne er tilpasset fuglenes levevis, er næbbet det også. I det fleste tilfælde vokser næbbet jævnt hurtigt og holder trit med det slid, som fuglen har på næbbet. Slidet af næbbet kan være forskelligt på forskellige årstider.

Endvidere kan næbbets hornlag forandres, hvilket kan ses i forbindelse med yngletid.

Fjerene er karakteristisk for fuglene. Man deler dem op i svingfjer, styrefjer og dækfjer. Det er dækfjerene, som giver fuglene farver. Alle disse mange farver er medvirkende til, at mennesker, der interesserer sig for fugle, får nogle fantastiske oplevelser.