Fugle Generelt

ABC i rigtig pleje – nymfeparakitter

Nymfeparakitten er nær beslægtet med kakaduen og kaldes derfor også kakaduepapegøjen. Den har en længde på 30 til 35 cm. Farven er askegrå, hoved og den karakteristiske top er gullig. Omkring øret ses en gulrød plet og vingespejlet er stort og hvidt. Man kan let finde ud af, hvem der er han og hun, fordi halens underside er sort hos hannen, mens den hos hunnen er bleggul med gråbrune striber.

I naturen optræder nymfeparakitterne i større eller mindre flokke, hvor de drager fra sted til sted for at opsøge føde. Fuglene er almindelig i det centrale Australien.

Nymfeparakitten er ikke bange for mennesker, hvorfor den er egnet til at opholde sig i bur.

BURINDRETNING
Nymfeparakitten har behov for et bur, som er 70 x 40 x 70 cm (l,b,h). Men selvfølgelig må det gerne være større, hvis man har mulighed for det. Det er naturligvis mest optimalt, hvis fuglene kan flyve frit i en udendørs voliere.

Inde i buret anbringer man pinde,grene, (gerne fra naturen) som fuglen kan gribe omkring. Grenene må gerne være af forskellig tykkelse, og så tykke, at fuglen ikke kan gribe hele vejen rundt. Herved vil fuglen sætte kløerne i grenen og derved få et naturligt slid af kløerne. I bunden af buret kan man lægge sandpapir og grus. Der skal være trug til frisk drikkevand.

Hvis man ønsker at fuglene skal yngle, kan man sætte en redekasse op på siden af buret. Derved undgår man, at redekassen optager plads inde i buret. Der behøver kun at være et mindre indgangshul til redekassen. I bunden af redekassen kommer man 6 til 8 cm savsmuld.

Voliere. Det er vigtigt, der ikke er træk. Hvis volieren er indrettet rigtigt med beklædning af vindtæt materiale på tre sider, kan nymfeparakitterne være ude hele året. I voliere kan man sætte mindre træer – gerne op til et par meters højde, fordi fuglene godt kan lide at sidde højt.

Fjerdragten vil ofte fremtræde pænere, når fuglene er i voliere, end når fuglene er i et mindre bur.

FODRING
Græsfrø og urter er naturlige foderemner. Agurk, gulerod,salat, kan man udmærket fodre med. Herudover kan man hos nogle dyrlæger og dyrehandler købe parakitblandinger. Man tilbyder ny frøblanding dagligt, og en til to gange om ugen tilsætter man vitamin A og D i form af levertran. Endvidere kan man i buret sætte en kalksten op. Denne er med til at give fuglen et kalktilskud og har samtidig en slibende effekt på næbet. Endvidere skal der være frisk drikkevand.

RENGØRING
I buret vil der hele tiden være tomme frøskaller. Disse bør fjernes dagligt, således at buret fremtræder pænt og rent. Hvis man fodrer med urter og andet grønt, skal det også udskiftes hver dag.

Mindst en gang om ugen, må man udskifte bundlaget i buret.

AKTIVERING
Fordi nymfeparakitter optræder i flokke i naturen, trives de bedst, hvis de er sammen med en eller flere.

De kan gøres tamme, således at man kan tage dem ud af buret og give dem en flyvetur. Man skal huske at lukke vinduer og døre, fordi de er gode flyvere.

Endvidere skal man sørge for at fjerne det, som kan være farligt for fuglene.

Husk buret må ikke stå i direkte sollys bag en rude, fordi temperaturen kan blive så høj, at fuglene dør!

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten