Fuglens sang, stemme og deres måde at bruge den på, er meget varierende fra art til art og ofte så karakteristisk, at når man hører fuglens stemme, kan man bestemme, hvilken fugl det er.
Så vidt man ved, er det udåndingsluften, der bevirker, at stemmebåndene kommer i bevægelse. Da åndedrætsfrekvensen hos de fleste fugle er ca. 20 i sekundet, vil det betyde, at en lang række enkelte toner kan følge efter hinanden. Men fordi tonerne kommer så hurtigt efter hinanden, vil det lyde som en sammenhængende tone.
De lyde, som fuglene giver, kan groft inddeles i enkelte signaler og sang. De første er korte lyde med en relativ simpel akustisk struktur, men en enkelt art kan godt have mange forskellige, hvorved der opstår en sanglignende lyd.
Som regel er det kun hannen, der synger, men der kendes også nogle fuglearter, hvor hunnen giver et bidrag med, og hvor der ligefrem etableres duetsang.
Endelig er der former for sange, som er så svage, at de nærmest betegnes som småkvidren. I mange tilfælde kan man konstatere, at smuktfarvede fugle som regel er dårligere sangere; medens fugle med en mindre farvestrålende fjerpragt er bedre til at synge.
Der kan dog ikke opstilles regler for hvilke fugle, der er gode til at synge, og hvilke der ikke er.
