Fugle har en fantastik udviklet synssans.
Øjet er placeret i hovedet, hvor øjets placering, form og størrelse mellem de forskellige fuglearter kan variere. Hos de fleste fugle er øjeæblet rundt.
Øjet beskyttes af et øverste og nederste øjelåg, hvor det nederste er det mest bevægelige. Endvidere har fugle et tredje øjelåg, som man kalder blinkhinden. Denne kan trækkes ind foran øjet og blinkhindens funktion medvirker bl.a. til at holde øjet fugtigt og samtidig yde en god beskyttelse af øjeæblet.
Øjet kan opfatte billeder. Dette sker ved, at lyset passerer hornhinden, går gennem øjets linse til nethinden, som gennem synsnerven, sender impulser til fuglens hjerne, hvor billedet dannes.
Øjet kan opfatte farver. Ud over rød, gul og grøn, som man kender det fra mennesket, kan fugle også opfatte det ultraviolette lys.
Lyspåvirkningen øver indflydelse på fuglenes hormonproduktion. Det betyder, at lyset og det ultraviolette lys er nødvendig for, at fuglene kan trives. Hvis hormonproduktionen ikke er optimal, vil det påvirke stofskiftet, som bl.a. har indflydelse på, hvornår fældning indtræder. Lyset øver også indflydelse på produktion af kønshormoner, hvorfor det har betydning for normal reproduktion. Hvis fuglen er dårlig til at yngle, kan årsagen være mangel på lys og mangel på ultraviolet lys.
Mange fugle tilbydes for meget eller for lidt lys. Man skal huske de fleste hobbyfugle, lever naturligt omkring ækvator, hvor dag og nat er på 12 timer. Det betyder, at fuglenes lys mængde er konstant hele året og at fuglene har ro i 12 timer om natten.
Man skal i Danmark være særlig opmærksom på lysmængden, fordi lysmængden i de lyse perioder om sommeren kan være for stor, hvor imod lysmængden kan være for lille i de mørke perioder om vinteren. .
For at tilbyde fugle en konstant mængde lys, kan man om sommeren tildække bur eller vinduer. I den mørke tid om vinteren kan man tilbyde 12 timer med kunstigt lys evt. sammen med dagslys. Lyskilden anbringes over fuglene i en afstand af