Fugle Generelt

ABC i rigtig pleje – finker

Aspergillosis Fugle Sygdomme

Der findes omkring 450 varianter af finker, som er karakteriseret gennem næbets form, som er kort, kraftigt og kegleformet. På indersiden af overnæbet findes hos de fleste en hård knude. Undernæbets rande er indadbøjede.
Næbbet er godt indrettet til at bearbejde hårde frø, bladknopper eller andet hårdt materiale. Umiddelbart skulle man tro, at plantekost, på grund af næbbets opbygning, er den mest betydningsfulde del af føden, men finker kan også indtage insekter og larver.

I parringstiden  er de to køn som regel forskellige i deres farvepragt, idet hannerne har nogle mere brogede farver. Uden for parringstiden ligner hunnen og hannen hinanden, og de fleste finker er uden for parringstiden selskabeligt anlagt.
På grund af en smuk fjerdragt, som bl.a. findes hos australsk pragtfinke, mågefinke og zebrafinke, er det ofte yndede burfugle.

BURINDRETNING
Finker bør altid holdes parvis, men man har også mulighed for at holde flere arter i samme bur.
Buret til et par skal være på mindst 50 cm i længden, 30 cm i bredden og 45 cm i højden.
Et bur til to par skal være på mindst 80 cm i længden, 30 cm i bredden og 45 cm i højden.
Jo større bur, jo bedre mulighed har man for at opleve finkernes sociale liv og adfærdsmønster. Hvis man har mulighed for det, er en rigtig voliere  at foretrække.
Runde siddepinde, der følger med buret, skal udskiftes til naturgrene af forskellig tykkelse. Derved slider finkerne deres kløer på en mere naturlig måde. Fuglenes fødder må ikke kunne nå hele vejen rundt om grenene. Brug grene fra usprøjtede frugttræer og lad endelig bark og blade blive på, fordi finkerne nyder at pille i disse.
En kurverede pr. finkepar anbringes så højt som muligt i ét af burets hjørner. Som redemateriale tilbydes kokostrevler, som kan købes i dyrehandelen.
Brug aldrig sandpapir eller avis som bundlag i buret. Det fine “fuglesand”, som man kan købe hos nogle dyrlæger og i dyreforretninger, er heller ikke det bedste for fuglene. Det bedste bundlag er groft bakkegrus eller strandgrus. Finkerne vil gerne æde de fine småsten i gruset. Småstenene hjælper finkerne med at knuse føden i kråsen.

Voliere. Det er vigtigt, der ikke er træk. Hvis volieren er indrettet rigtigt med beklædning af vindtæt materiale på tre sider, kan finkerne være ude hele året. Det er dog vigtigt, de kan opholde sig i et frostfrit rum. Der behøver ikke at være mere end et par graders varme . I volieren kan man sætte mindre træer, gerne op til et par meters højde.
Fjerdragten vil ofte fremtræde pænere, når fuglene er i voliere, end når fuglene er i et mindre bur.

FODRING
Finkerne fodres hver dag med frø og grønt, som er naturlige foderemner.  Der skal være adgang til et kalktilskud i form af strandskaller, som gerne må være tilsat trækul, hvilket fremmer fordøjelsen.
Foderemner kan være tropefugleblanding, agurk, salat og fuglegræs.
Skålen med tropefugleblanding blæses ren for tomme frøskaller (gøres udendørs) og fyldes op dagligt.
Én gang om ugen gives et par dråber torskelevertran i tropefugleblandingen. Levertran er rigt på vitamin D, som hjælper fuglene med optagelse af kalk, der har betydning for opbygning af knogler og æggeskal. Tyndskallede æg skyldes for dårlig fodring.
En gang om ugen gives også en spiseskefuld æggefoder (hårdkogt æg blandet med rasp, halvt af hver). Det indeholder vigtige vitaminer og proteiner, som også gør det velegnet til opmadning af unger. (Kan også købes i en dyrehandel).
Rent drikkevand gives dagligt.

HÅNDTERING
Finker er normalt ikke fugle, man tager ud og kæler med, men man har dem for at nyde deres sjove adfærd og flotte farver.
De kan godt lære at komme ned til en skål med særlige godbidder.
Er det nødvendigt at indfange en finke, som er undsluppen eller som skal flyttes til et andet bur, så tag den forsigtigt med hånden uden at klemme for hårdt. Finker fylder ikke meget i en hånd og skal håndteres med forsigtighed.

RENGØRING
Tomme frøskaller fjernes fra frøskålen dagligt, så finkerne har mulighed for at finde hele frø. Grøntfoder udskiftes hver dag og man sørger for at holde frø og vådt foder adskilt.
Frøskaller, ekskrementer og eventuelle løse fjer i burets bund støvsuges dagligt eller mindst to gange om ugen. Hele bundlaget udskiftes 1 gang om ugen.
Fordelen ved en let daglig rengøring er, at der er færre fjer- og støvpartikler i det rum, hvor buret står.

FLOKSAMMENSÆTNING
Finker kan holdes som et enkelt par, men de egner sig også godt til at leve med andre arter i samme bur. Man skal dog sikre sig, der ikke opstår slagsmål. Skulle det ske, så bør man skille dem ad.
Hvis man har flere finkearter sammen, betyder det i reglen, at fuglene er mere livlige og spændende at iagttage.
Husk også mange siddepinde og mindst en kurverede pr. par. – helst altid mindst en kurverede mere end antallet af finkepar.

Husk buret må ikke stå i direkte sollys bag en rude, fordi temperaturen kan blive så høj, at fuglene dør!

SÆRLIGE FORHOLD
Zebrafinker, mågefinker og australske pragtfinker er forholdsvis lette at få til at yngle, og det er spændende at opleve deres familieliv.
Husk at give dem et alsidigt foder med frø, grønt, æggefoder samt strandskaller.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten