Alle duer, som skal deltage i kapflyvning, konkurrencer, udstillinger eller lignende, skal vaccineres med en paramyxovirus-vaccine, som beskytter mod paramyxovirus 1 infektion hos duer.
Vaccinen som forhandles af Danmarks Veterinærinstitut må ikke anvendes til andet fjerkræ.
Syge duer bør ikke vaccineres.
Det anbefales heller ikke at vaccinere 4 uger før yngletiden begynder.
Vaccinationsprogram:
Duer kan vaccineres fra de er 5 uger gamle.
Immuniteten indtræder i løbet af 4 uger og det er påvist den varer i op til et år.
Fødevaredirektoratet anbefaler, at duer, som ikke tidligere er vaccinerede, basisvaccineres med to injektioner med 4 ugers mellemrum.
Alle duer skal revaccineres een gang årligt.