Ved en byld forstår man en ansamling af pus i en nydannet hule i vævet. Bylder opstår som regel i forbindelse med, at bakterier trænger gennem huden i forbindelse med sår (sårinfektion). Bylder kan også opstå i forbindelse med blodforgiftning, hvor bakterier kan spredes til indvendige organer gennem blod og lymfekarsystemet.
Bylderne kan findes på overfladen af huden, men dybere liggende bylder i musklerne er ikke ualmindeligt.
Man kan opdele bylder i varme og kolde bylder.
De varme bylder viser sig som regel som en hævelse med rødme, varme og ømhed. Senere bliver huden mere spændt ud, overfladen bliver glinsende og hudens farve får et blåligt skær. Senere bliver hævelsen mere blød i midten. Man taler om, at “bylden trækker til”. Dyret får ofte feber, og man kan se nogen funktionsforstyrrelse, som f.eks.halthed, hvis bylden sidder på et ben.
De kolde bylder samler sig som regel i det løse bindevæv, som findes under huden. Når dyret bevæger sig, vil ansamlingen, p.g.a.tyngdekraften, flytte sig. Man taler om, at “bylden sænker sig”.
HVAD KAN JEG GØRE?
Opdager man en spændt hævelse, som er varm og som ved berøring giver ømhed på dyret, kan man tilføre hævelsen varme f.eks. varme omslag. For at få den rigtige diagnose og behandling vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at tilkalde dyrlæge.
Når man har sikkerhed for, det er en byld, så vil man åbne bylden, presse og evt. skylle byldehulen ud med desinficerende lægemidler. Undertiden kommer døde vævsstykker med ud i forbindelse med behandlingen. Dette døde væv kalder man “byldemor”. Det kan være nødvendigt at sætte et dræn i byldehulen for at sikre et vedvarende afløb. Når der ikke kommer mere sårvæske, fjernes drænet og bylden heler.
Dybereliggende bylder kan kræve operation, hvor dyret total bedøves, og bylden opereres bort i sin helhed.
