Forfangenhed er en hyppig forekommende hovsygdom hos heste. Sygdommen angriber hyppigst forlemmerne, men sygdommen kan forekomme på forlemmer og baglemmer. Årsagen til sygdommen er ikke kendt, men man ved, der sker en væskeudtrædning imellem lædderhudsvæggen og hovkapslen. Denne væskeudtrædning, som giver hesten smerte, og som viser sig ved halthed, er årsagen til forfangenhed; men selvom årsagen ikke med sikkerhed er kendt, har man erfaringsmæssigt kunnet konstatere, at sygdommen udvikles p.g.a.:
1. Pludseligt foderskift:
Hvis hesten har forædt sig i kraftfoder.
Bliver lukket ud på en frisk, grøn græsmark, hvor hesten ikke har været vant til at græsse tidligere.
Endvidere kan visse sygdomme være disponerende for, at hesten udvikler forfangenhed.
Især må man fremhæve:
2. Tilbageholdt efterbyrd hos hoppen efter foling.
3. Kværke og andre infektionssygdomme.
Ligeledes har man erfaringsmæssigt kunnet konstatere, at overfodring med fordærvet, muggent foder også kan være disponerende for, at forfangenhed opstår.
Sygdommen kan deles i to kategorier:
1. Akut forfangenhed.
2. Kronisk forfangenhed.
Hvis hesten er akut forfangen på forbenene, vil den stå med forbenene strakt frem og bagbenene ind under sig. Dette symptom er karakteristisk, når hesten er akut forfangen på forbenene.
Hvis hesten er akut forfangen på alle fire hove, vil hesten stå med forben og bagben ført ind under sig.
Under bevægelse vil hesten sætte forbenene langt frem og bagbenene ind under sig.
Ved den kroniske forfangenhed vil hesten sætte ballen mod underlaget først og dernæst vippe frem på tåen. Dette kalder man “dobbelt hovslag”. Hesten sætter først ballen i, fordi smertereaktionen er i den forreste del af hoven (tåen). Årsagen til dette kan være, at hovbenet drejer, således at afstanden fra den forreste del af hovbenet til sålens overflade er mindre end normalt. Dette kan man se på et røntgenbillede.
Hvad kan jeg gøre?
Når man har mistanke om, at en hest udviser halthed, vil det være nødvendigt at tilkalde dyrlæge.
Hvis den akutte forfangne hest behandles i tide, er der en god mulighed for helbredelse. Hvis den akutte forfangenhed, trods behandling, udvikler sig til en kronisk forfangenhed, vil det være nødvendigt at få hesten behandlet med et sygebeslag (forfangenhedsbeslag).
Forfangenhedsbeslaget udføres, som en ringsko evt. med lædersål og pakning. Skoen må ikke trykke på hoven foran. Der må gerne foran i tåen være et par millimeter fri – mellem skoen og tåvæggen -.
I øvrigt bør hesten under den akutte fase have afkølet hovene, det vil sige f.eks. lade en vandslange med koldt vand løbe ned over hovene. Endvidere bør hesten opstaldes på blødt underlag. Ligeledes vil det, for at forbedre hestens almen befindende, være nødvendigt at få den medicinsk behandlet (smertestillende medicin).
Udsigten til helbredelse er størst hos de mindre hesteracer, hvorimod helbredelse af større hesteracer er mindre sandsynlig.
