Følsyge kan skyldes bakterier, men sygdommen kan også opstå, selvom der ikke er bakterier til stede.
Man deler følsyge i to grupper
Klassisk følsyge og akut følsyge.
Klassisk følsyge
Klassisk følsyge skyldes infektion med streptokokker. Føllet får blodforgiftning og ofte får føllet hævelse i et eller flere led. Man antager, at infektionen i de fleste tilfælde sker gennem navlen i forbindelse med fødslen; men optagelse af bakterien menes også at kunne finde sted gennem slimhinderne i svælg og tarm.
Det er ikke almindeligt at se klassisk følsyge hos det nyfødte føl. Sygdommen optræder i reglen ikke før føllet er ti dage gammelt. Sygdommen kan bryde ud hos føl helt op til de er to til tre måneder gamle.
Når sygdommen begynder, får føllet i reglen feber, får nedsat drikkelyst hos hoppen, virker utilpas og begynder at vise tegn på halthed. Haltheden kan ses på et eller flere ben, og der optræder hævelse i et eller flere led.
Alle led kan i princippet angribes, men det mest almindelige er knæ, albue, og haseled. I reglen bliver de angrebne led ømme og varme og man kan føle, der optræder væske i leddet/leddene. I denne fase af sygdommen vil føllet ofte være springhalt. Hvis man undersøger navlestedet, vil dette ofte føles fugtigt, og hvis man føler på navlen vil føllet udvise ømhed.
Sygdommen kan spredes til andre organer i føllet, hvorfor det kan være vanskeligt at udtale sig om chancerne for overlevelse.
Forløbet af sygdommen kan variere; men føllet vil blive svagere i løbet af en til to uger.
Hvad kan jeg gøre?
Har man mistanke om at et føl ikke opfører sig som det plejer, kan man måle temperaturen med et termometer i føllets endetarm. Hvis temperaturen er over 39,0 grader C, skal man kontakte dyrlæge for at få føllet behandlet. Behandlingen bør foregå over flere dage, for at forbedre føllets mulighed for helbredelse. Selvom behandlingen er intensiv, bliver mange føl invalideret, som følge af infektion i et eller flere led.
Akut følsyge.
Akut følsyge optræder hos føl under en uge gammel og skyldes bakterier. Der er nogen usikkerhed om, hvornår og hvordan føllet bliver inficeret. Nogle dyrlæger mener, at infektionen kan finde sted før fødslen, andre har den opfattelse, at infektionen først finder sted i forbindelse med fødslen, fordi bakterien, som inficerer føllet, findes i staldmiljøet, og enten kommer fra moderen eller fra andre heste i stalden.
Når sygdommen optræder, vil føllet i reglen være svagt allerede, når det fødes. Det har vanskeligt ved “at komme på benene”, og er lang tid om at komme i gang med at patte. Undertiden synes føllet normalt lige efter fødslen, men i løbet af timer og inden der er gået et til tre døgn, vil de første symptomer optræde. Føllet virker søvnigt, er ikke interesseret i at patte rigtigt. Det bliver mere slapt og drikkelysten ophører. Der kan optræde diarré, som kan være blodtilblandet, og nogle føl begynder at vandre rundt i boksen. I nogle tilfælde kan føllet ikke finde ud af at lægge sig og kan heller ikke finde ud af at drikke hos hoppen. I disse situationer taler man om ” dummy ” føl.
De fleste af disse føl dør, fordi der ofte er sket en spredning af bakterierne til andre organer, ofte nyrerne.
Hvad kan jeg gøre?
Har man tidligere været udsat for at få et svagtfødt føl, må man sørge for god hygiejne i den boks, hvor fødslen skal finde sted. Boksen skal være rengjort og desinficeret, før hoppen skal fole ( se rengøring og desinfektion).
Hvis man modtager et svagfødt føl, må man straks konsultere dyrlæge. Det kan være afgørende at få tildelt føllet råmælk så hurtigt som muligt, ligesom blod – plasmatransfusion kan være medvirkende til at føllet overlever. Endvidere kan intensiv behandling med antibiotica i nogle tilfælde hjælpe føllet til at overleve. I de fleste tilfælde kræver føllet intensiv pleje i et eller flere døgn, hvorfor indlæggelse på hestehospital vil være det bedste for føllet (se det nyfødte føl ).
