Hestebremser

Bremserne kredser omkring hestene i klart solskin, og sandsynligvis også i måneklare nætter. De afsætter deres æg på hestens ryg, hals og lemmer. Senere klækkes disse æg til larver, som vandrer på huden mod hestens mund. Denne kildrende fornemmelse får hesten til at slikke sig, hvorved larverne når mundhulen og passerer derfra videre gennem svælget til mavesækken, hvor de hurtigt hager sig fast i mavesækkens slimhinde. Her ernæres larverne fra mavesækkens væsker indtil næste forår, hvor de er klar til forpupning. Når det sker, slipper de deres tag i maveslimhinden og passerer  passivt med gødningen ud i det fri, hvor de forpupper sig i jorden. Efter 30-40 dage kommer der nye hestebremser. 

Det er ikke helt klarlagt, hvor massiv en infektion af mavebremserlarver der skal til før hesten bliver syg. Der kan dog ses kolikuro, nedsat ædelyst og utrivelighed.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis man i sommerperioden ser mange hestebremser på hesten, kan man godt regne med, at hesten bliver inficeret med mavebremselarver. Man kan forebygge hestebremser ved at klippe hårene på hesten. Det er ikke muligt at fjerne æggene ved at vaske hesten.
Det er også muligt at købe insektafværgende midler, således at hestebremserne forhindres i at lægge æg i huden på hesten.
Det kan være vanskeligt at finde ud af om hesten har mavebremser, fordi man ikke som ved ormeinfektioner, kan påvise æg i gødningen. I mange tilfælde er det hestens ejer, som opdager,at der er rødlige "rejelignende" larver i gødningen.

Aktuelt
Man behandler mod mavebremser en gang. Behandlingen foretages i november eller december måned efter den første nattefrost, fordi larverne ikke kan overleve frost.

Før ormebehandling iværksættes udtages gødningsprøver, og en behandlingsplan bør diskuteres med den praktiserende dyrlæge.