Hvis heste pådrager sig et sår, er der en indgangsport til organismen. Er hesten uheldig, at en bakterie trænger, ind gennem et sår, er der en risiko for, at stivkrampe kan udvikles. 

Bakterien, stivkrampebakterien (clostridium tetani) ,findes i jord og kan forekomme i hestens tarmkanal. 

Det er dog almindelig kendt, at man ikke altid finder et sår, selv om sygdommen udvikles.

Hvad sker der?
Efter at bakterien er optaget i hesten, vil den i løbet af 5 - 15 dage udvikle symptomer på stivkrampe. De første symptomer på sygdommen er, at hesten virker en smule nervøs, får en lettere forstoppelse, og efterhånden kan man se, at hesten har vanskeligt ved at optage foder. 

Alt efter hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, kan man se en stiv, ømmende, "stolpende" gang. Når hesten står stille, vil den indtage en karakteristisk "savbukkestilling". Hvis man ser på hestens muleparti, kan man konstatere, at næseborene virker udspilede, ørerne er mere oprejste end normalt, og hvis man løfter hovedet op, kan man se, at blinkhinden falder ind foran øjet.

Hvis man ser en hest med løftet hoved, og blinkhinden falder frem foran øjeæblet, kan man være sikker på, at hesten har stivkrampe.

Hvis sygdommen udvikler sig langsomt over 2 - 3 uger, er der en chance for, at hesten vil kunne overleve sygdommen. 

Hvis sygdommen udvikler sig i løbet af 5 - 12 dage er sandsynligheden for, at hesten overlever kun ca. 50%.
Hvis sygdommen udvikler sig i løbet af 1 - 2 dage, og hesten har forhøjet temperatur 39 - 41 grader, er sandsynligheden for overlevelse ikke ret stor.

Hvad kan jeg gøre?
Har man som hesteejer mistanke om, at hesten kan have stivkrampe, er det nødvendigt at tilkalde dyrlæge straks. Dyrlægen vil iværksætte behandling, og herunder kan det være nødvendigt at anbringe hesten i støttesele, hvorfor hesten i de fleste tilfælde indlægges på hestehospital.

Man kan endvidere forebygge sygdommen med vaccine. (se vaccination)