Heste generelt

Temperaturregulation

Temperaturregulation Heste generelt

På heste kan man måle legemstemperaturen med et termometer ved at føre dette ind i endetarmen.
Temperaturen varierer fra 37,5 – 39,0 C, således at voksne heste har en temperatur på 37,5 – 38,5 C, mens føl har en normal temperatur fra 38,0 – 39,0 C.
Temperaturen i endetarmen forbliver nogenlunde konstant selvom hesten udsættes for en præstation. Der er dog en variation, idet arbejds/trækheste har en lidt lavere endetarmstemperatur end ædle heste. Temperaturen er normalt lidt lavere om morgenen end om aftenen. Denne døgnrytmiske variation kan være på 0,5 – 0,7 C. Hvorfor det er sådan, ved man ikke med sikkerhed.
Til gengæld ved man, at temperaturen i nogle organer er højere end temperaturen i endetarmen. Således har man målt at temperaturen i leveren kan være op til 2 grader højere end endetarmstemperaturen. Muligvis kan dette skyldes, at leveren har en højere energiomsætning. 
Temperaturen i muskulaturen er afhængig af muskelarbejdet. Man har målt temperaturer, som ligger 10 grader C højere  i muskler, som arbejder end i muskler, som er i hvile.
Temperaturregulationen foregår ved varmeproduktion og ved varmeafgivelse. For at hesten kan producere varme må den tilføres energi, mens varmeafgivelsen sker gennem udåndingen og huden (hesten sveder).

Opretholdelse af en konstant legemstemperatur er altså et resultat af varmetilførsel minus varmeafgivelse. Varmetilførslen kommer i overvejende grad gennem de kemiske processer, som finder sted, når hesten optager og fordøjer foder, mens varmeafgivelsen hovedsagelig finder sted gennem en fysisk proces, når hesten bevæger sig. Disse to mekanismer foregår samtidigt. 

Varmepåvirkning
Hvis hesten udsættes for lufttemperaturer, som ligger over det normale, så vil hesten forsøge at holde legemstemperaturen nede. Dette kan foregå ved at indtage mindre foder, hvorved energimængden bliver mindre eller ved at forøge varmeafgivelsen. Varmeafgivelsen foregår via luftvejene og ved en forøget blodgennemstrømning i huden (hesten sveder). 
Varmetabet ved fordampning af vand fra hudoverfladen og luftvejene kan være betydelig og kan være afgørende for temperaturregulationen. Hvis ikke varmetabet er tilstrækkeligt, kan legemstemperaturen nå op over det niveau, som hesten kan tåle. Man kalder denne temperatur for den fysiske varmeregulations øverste grænse. Hvis denne overskrides, kan termoregulationen svigte, og der vil være risiko for hedeslag.

Kuldepåvirkning
Hvis en hest pludselig udsættes for et vedvarende fald i lufttemperaturen, så vil der udløses en række reaktioner, som primært har til formål at nedsætte eller formindske varmeafgivelsen. Blodgennemstrømningen i huden nedsættes, hvorved hudens temperatur falder, hvilket medfører, at varmeafgivelsen også falder.
Hvis hesten udsættes for negative temperaturer i så lang tid, at hudens temperatur kommer under frysepunktet, så vil blodgennemstrømningen til huden igen øges med det resultat, at hudens temperatur stiger. Herved hindres hudens temperatur i at falde under frysepunktet.
Hvis hudens temperatur alligevel kommer under frysepunktet, kan der opstå frostsår.

Skulle kuldepåvirkningen langsomt strække sig over en længere periode, så vil omtalte afværgemekanismer gradvist afløses af andre reaktioner.  Hesten vil øge energiomsætningen, hvilket muliggøres ved at øge foderindtagelsen. Endvidere vil pelsen og det underliggende fedtlag i  huden begynde at vokse. Hårlaget får en større isolerende virkning og hermed nedsættes varmetabet.
Hvilken temperaturgrænse der betinger en øget varmeproduktion kan variere fra hest til hest. Hestens alder og huld (fedningsgrad), samt tildeling af fodermængde kan også have indflydelse på den kritiske  laveste temperaturgrænse. Generelt vil en kraftig fodertildeling medføre en større energifrigivelse, hvorved den kritiske temperaturgrænse vil være lavere.

Temperaturintervallet mellem den fysiske øverste og laveste zone kaldes den komfortable zone. Det betyder, at hesten befinder sig bedst inden for dette temperaturinterval. Der kan mellem hesteracerne være en betydelig variation f.eks. har islandske heste og shetlandsponies en lavere grænse end mere tyndhårede heste, som f.eks. fuldblods heste.

Hvad kan jeg gøre?
For at hindre hesten i at komme over den fysiske øverste grænse, må man sørge for at hesten ikke overanstrenges under høje lufttemperaturer. Det er også vigtigt, at hesten har mulighed for at komme af med overskudsvarmen evt. ved mekanisk ventilation f.eks. under transport. Rigelig drikkevand skal være til rådighed for at kompensere for væsketabet, som finder sted, når hesten sveder.

Det bør tilstræbes, at hesten har mulighed for at søge skygge.

For at hindre hesten i at komme under den fysiske laveste grænse, skal hesten have adgang til at søge læ for vejret. Endvidere skal hesten have mulighed for at indtage et energirigt foder i rigelig mængde. Det kan også hjælpe at bruge dækken, som kan være med til at nedsætte varmetabet. Man skal dog huske på, at et dækken i mange tilfælde vil forhindre hesten i at sætte pels, fordi hesten ikke tilpasser sig den vedvarende  lavere temperatur.                                                                                              

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten