Hestetandplejere er et nyt begreb, som er dukket op gennem de senere år. Hestetandplejere er personer, som udfører tandpleje på heste. I Danmark er der ikke tale om nogen autoriseret titel, og den er heller ikke beskyttet. Alle kan kalde sig hestetandplejere.
Men hvor går grænsen for, hvad hestetandplejere må og ikke må? Det har den højeste faglige institution på dyrlægeområdet – Det Veterinære Sundhedsråd – taget stilling til. Rådet siger, at hestetandplejere kun må udføre almindelig tandpleje. Det vil sige slibning og raspning af tænder med henblik på en normal bidfunktion.
Hestetandplejere må under ingen omstændigheder behandle tænder, hvis hesten har symptomer på en lidelse. Det kræver tilstedeværelse af en dyrlæge, som kan vurdere tandlidelsen. Sådanne symptomer kan f.eks. være blødninger, sår, savlen, flåd fra næsen, unormal lugt, hævelser, rideproblemer, vægttab, unormal tyggefunktion, samt tegn på smerte.
Herudover må hestetandplejere ikke udføre pleje, hvis behandlingsstedet ligger under tandkødsranden. Det er altså kun den ”rene” tandpleje, som hestetandplejere må udføre, og fjernelse af eksempelvis ulvetænder ligger ud over hestetandplejerens kompetance.
