Heste generelt

Biopsi

Biopsi Heste generelt

Ved biopsi forstår man mikroskopisk undersøgelse af væv fjernet fra den levende organisme.
Vævsprøven kan udtages ved hjælp af forskellige instrumenter f.eks. kanyler, biopsipunche. De fleste biopsier udtages i lokalbedøvelse, men biopsier kan også udtages fra organer i forbindelse med kikkertundersøgelse og operation, hvor dyret er fuld bedøvet.
Man vil tilråde en biopsi i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om en sygdom eller en sygdoms udbredelse i organismen. Ligeledes kan en biopsi være tilrådelig, hvis en forventet bedring udebliver efter behandling af en sygdom.

Hvad kan jeg forvente af en biopsi?
Når vævstykket/prøven er udtaget sendes det til et laboratorium, som undersøger prøven i mikroskop. Når undersøgelsen er færdig, bliver dyrlægen, som har udtaget prøven underrettet. I de fleste tilfælde vil undersøgelsen kunne be/eller afkræfte en diagnose. Der er dog tilfælde, hvor laboratoriesvaret ikke passer med dyrets sygdomsbillede.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten