For at få hesten til at stå stille, hvilket kan være nødvendigt i forbindelse med strigling, skonig og indgivelse af medicin, så kan det være nødvendigt at bruge en næsebrems på hesten.
Man pålægger hesten et instrument på mulen, som kan have forskellig udformning.
Den letteste måde at fremstille en næsebrems på er ved at bruge et træskaft ca. 50cm i længden og bore to huller i den ene ende med 10 cm mellemrum. Igennem hullerne trækker man en 40 cm snor af passende tykkelse og knytter enderne imellem de to huller.
Når bremsen lægges på, fører man hånden gennem løkken og griber om hestens mule. Herefter drejer man træskaftet om mulen indtil snoren ikke glider af.
Der findes også en type næsebrems fremstillet af metal næsebrems, som virker ved at klemme om mule og overlæbe.
De fleste heste bliver beroliget ved at få pålagt næsebrems, fordi hesten “tror”, der er et eller andet på mulen. Den bliver optaget og koncentrerer sig om mulen. Samtidig bliver der i kroppen frigivet nogle stoffer, som har en lindrende effekt på hesten.
Man skal huske, at en næsebrems er et tvangsmiddel. Det betyder, at instrumentet kun må anvendes i kortere varighed.
Man skal også huske, at hesten ikke må trækkes med en næsebrems pålagt. Det betyder, at man f.eks. ikke må trække hesten ind i et transportmiddel med pålagt brems, ligesom det ikke er tilladt at lade hesten stå med pålagt brems under transport. j.vnf. Bekendtgørelse nr. 208 af 17.juni 1964 om transport af dyr §12.Nogle heste vil ikke have pålagt brems og selvom det lykkes at få bremsen på, så bliver hesten ikke rolig. I disse tilfælde må man forsøge andre metoder. Man kan f.eks. med fingrene knibe huden på hestens hals, eller man kan holde den i det ene øre.