Inseminering, Dyrlægevagten
Heste generelt

Inseminering

Inseminering, DyrlægevagtenVed inseminering forstås kunstig sædoverføring.

Insemination er i dag udbredt i hesteavlen. Man opsamler sæden fra hingste i en kunstig skede, og på denne måde “tapper” man en råsæd.

Fordi sæden består af flere komponenter, kan man ved laboratorieteknik samle sædcellerne for sig selv. Herefter kan man tilsætte sæden forskellige medier, således at sædcellerne fortsat kan leve. Endelig kan sæden forarbejdes således, at man kan inseminere med

1) frisk sæd,

2) fortyndet sæd (transportsæd) og

3) dybfrossen sæd.

Ved rå sæd forstår man helt frisk sæd. Det vil sige man overfører den rå sæd til en eller flere brunstige hopper.

Ved at fortynde sæden kan denne gøres mere holdbar. Man har eksemplar på, at den fortyndede sæd kan være levedygtig op til 5 – 7 dage. Det er derfor almindeligt, at man fremsender fortyndet sæd imellem landsdelene.

Dybfrossen sæd kan opbevares i det “uendelige”. Sæden fryses ned til -196 grader og opbevares i flydende kvælstof.

Fordelene ved kunstig insemination er, at en hingst kan blive far til mange flere føl. Endvidere er det lettere at transportere sæden, end det er at transportere hopper og hingste.

Ulemperne ved inseminering kan være, at man ikke med sikkerhed ved, hvem der er far til føllet. Endvidere opnår man ikke de samme drægtighedsresultater med den fortyndede sæd og dybfrost sæd, som man gør ved naturlig bedækning og ved at bruge den rå sæd.

Der synes dog at være flest fordele ved insemination, hvorfor mange hoppeejere ønsker kunstig sædoverføring.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten