Blodet består af blodceller og blodplasma. Der findes forskellige blodtyper hos dyr ligesom hos mennesker. Dyrene har generelt lettere ved at tåle en blodtransfusion end mennesker har. Alligevel kan der altid være en risiko ved at få udført en blodtransfusion.
Hvornår vil man foretage en blodtransfusion?
Blodtransfusion vil være ønskelig, når hesten lider af en alvorlig blodmangel.
Plasmatransfusion er det mest almindelige. Plasmatransfusion udføres ofte på nyfødte, slappe føl, som har vanskeligt ved at rejse sig umiddelbart efter fødsel.
Blod- og plasmatransfusioner udføres også i forbindelse med chok, som kan opstå i forbindelse med koliktilstande, og hvis hesten bliver bliver udsat for indre eller ydre blødninger.
Hvordan udføres en blodtransfusion?
Man udtager blod fra halsvenen på en anden hest. Dette blod opløses i en væske, som bevirker at blodet ikke størkner. Man taler her om blodtransfusion med fuldblod.
Hvordan udføres plasmatransfusion?
Plasmatransfusion udføres på samme måde som blodtransfusion. Blodcellerne udskilles fra plasmaen, og derved giver man kun plasma til det dyr, som skal behandles. Hvis hesten ikke lider af blodmangel, vil det mest almindelige være kun at indgive plasma, fordi det er blodcellerne, der kan bevirke at dyret dør som følge af uforligelighed imellem forskellige blodtyper.
Svagfødte føl kræver plasmatransfusion, som udføres ved at tage blod fra en anden hest end moderen, og derefter adskille blodceller og plasma, før plasmaen indgives i føllet igennem føllets halsvene.
Er der nogen risiko ved at give føl plasma fra en anden hest end moderen?
Generelt må man sige at der altid er en risiko ved at få udført en plasmatransfusion. Men indgives føllet plasma, altså uden blodceller, er risikoen for at føllet dør ved plasmatransfusion meget lille. Plasmatransfusion har til formål at oprette føllets væske- og saltbalance og er derved medvirkende til, at føllet ikke kommer i en choktilstand. Endvidere har plasmatransfusion den fordel, at man straks får overført antistoffer, som bevirker, at føllet bliver mere modstandsdygtigt overfor infektionstilstande, som optræder i staldmiljøet.
Ofte vil man kunne se føl “kvikke” gevaldigt op, når føllet har modtaget en eller flere plasmatransfusioner. Det må tilrådes at give nyfødte føl plasma og ikke fuldblod.
Det vil være tilrådeligt at få udført blod- og plasmatransfusioner på et hestehospital, fordi det ofte kræver intensiv overvågning at få føllet behandlet over mange timer/døgn.
Hvorfor er det godt kun at bruge plasma?
Plasma har den gode egenskab, at det indeholder antistoffer og er samtidig medvirkende til at regulere føllets væske- og saltbalance i en positiv retning. Endvidere vil plasmaen fungere på denne måde, at plasmaen sørger for at blodets surhedsgrad vil bevæge sig mod det normale, som er pH 7,3 – 7,5. Dette er ønskeligt fordi mange føl, hvis de er slappe og ude af stand til at rejse sig, vil få en lavere surhedsgrad i blodet, hvilket kan forværre føllets i øvrigt kritiske tilstand.
Det mest almindelige er at få udført plasmatransfusion på føl, hvorimod fuldblodtransfusion på heste i almindelighed ikke forekommer så hyppigt.
