Spatprøve, Dyrlægevagten
Heste generelt

Spatprøve

Spat eller benspat er en betegnelse, man anvender, når hesten har en kronisk betændelse i hasens glideled. Når sygdommen har været til stede i et stykke tid, vil hasens knogler reagere ved at danne nyt knoglevæv. Dette knoglevæv kan føles på indersiden af hasens glideled og betegnes som en spatknude.

Årsagen til spat kendes ikke med sikkerhed, men der er næppe tvivl om, at hestens benstilling og haseleddets opbygning, samt mekanisk påvirkning har betydning for at lidelsen opstår.

Noget tyder da også på, at heste med stærkt bøjede eller rette haser samt heste, hvor haserne viger udad eller indad, er mere disponerede for at udvikle sygdommen.

Spat udvikler sig snigende, hvilket viser sig ved, at hesten bliver mere og mere halt. Det er sjældent, at spat udvikler sig efter en forvridning eller anden beskadigelse.

Når hesten begynder at udvikle spat, vil den kun vise halthed fra stedet. Det betyder, at hesten kun er halt i det første eller få første skridt, når den bevæger sig frem. Senere vil haltheden være tydeligere og mere vedholdende, hvor man kan se, at hasen ikke bøjes på normal måde. Samtidig føres benet mindre frem. Man beskriver dette, som “skridtet er fortil afkortet”. Man mener, at smerten opstår, når hesten strækker hasen, og derfor søger den spattede hest at undgå strækningen.

Når benet ikke udrettes til normal stilling betyder det, at tåen slides mere end normalt. Derfor vil man kunne se et større slid eller en mere slidt sko i tåen.

Spatprøven.

For at vurdere sygdommens karakter, kan man udføre en spatprøve. Dette gøres ved at bøje hasen i 1-2 minutter og derefter lade hesten trave fra stedet. Efter spatprøven kan hesten være halt i forskellige grader. Grad 1-5, hvor grad 1 er en let halthed og hvor grad 5 er udtryk for, at hesten ikke tager støtte på benet. Man vil se, at hesten springer frem på tre ben.

Spatknuden, som udvikler sig over nogen tid, sidder som ovenfor beskrevet på indersiden af hasen. Den er fast og hård, ikke forskydelig, ikke varm, ikke øm og huden kan (“køres”), flyttes over knuden. Efterhånden som spatknuden vokser vil den brede sig frem mod forsiden af benet. Størrelsen på knuden kan variere. I nogle tilfælde er knuden så lille, at man ikke kan føle den. Hvis det er tilfældet taler man om en skjult spat.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis hesten viser halthed, må man søge dyrlæge.

I nogle tilfælde vil en lokalbedøvelse af haseledet ophæve smerten i leddet. Hvis hesten har vist halthed efter spatprøven og den efter lokalbedøvelse ikke viser tegn på halthed, så har man sikkerhed for at haltheden kommer derfra.

En røntgenundersøgelse kan påvise knogleforandringerne og dermed også være med til at sikre en diagnose.

Hvis hesten lider af spat, kan medicinsk og/eller kirurgisk behandling forsøges; men nogen sikkerhed for et godt behandlings resultat kan ikke gives.

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten