Heste generelt

Forsikring af heste

Forsikring af heste Heste generelt

Har man anskaffet en hest, som repræsenterer en værdi, er der mulighed for at få den forsikret. Der findes flere forskellige forsikringsselskaber, som forsikrer heste.

Hesteforsikringer kan deles i 2 grupper. Den ene gruppe omfatter forsikring af hestens liv og bortkomst samt de tilfælde, hvor hesten skal aflives i henhold til lov om værn for dyr.

Den anden gruppe forsikring omfatter hestens liv, bortkomst, og hvis hesten bliver ubrugelig i forhold til det brug, som hesten er forsikret for.

Disse to forsikringstyper kan normalt kombineres med en sygeforsikring, som vil dække dyrlægeudgifter – eller en del af dyrlægeudgiften – fordi, der normalt er en selvrisiko.

Herudover er der mulighed for at tegne en fosterforsikring, som vil dække tab af fosteret, hvis hoppen enten kaster (aborterer), eller føder et dødt føl.

Forsikringsudgiften er naturligvis afhængig af det beløb, man ønsker hesten forsikret for, og hvilken forsikringstype man ønsker.

Der findes flere selskaber, som forsikrer heste, hvorfor det er en god idé at indhente et tilbud, før man tegner forsikringen.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten