Skovflåter-behandling, Dyrlægevagten
Hunde sygdomme

Skovflåter-behandling

Dyr og mennesker har betydelig risiko for at få flåter på sig.
En flåt kaldes ofte en tæge, men det er ikke korrekt.
En tæge har 6 ben, hvor imod en flåt har 8 ben.
Børn og voksne, som omgås dyr, skal være særlig opmærksom, fordi dyrene kan bringe flåter med hjem og dermed udsætte mennesker for en øget risiko.
Flåter kan overføre sygdomme. I Danmark er der årligt ca. 2000 personer som inficeres med borrelia. Øvrige flåtbårne sygdomme er TBE (tick-borne encephalitis), ehrlichiose og rickettsiose.
Man har konstateret, at ca 25% af de danske hunde, har antistoffer mod sygdommen borrelia. Det betyder, at disse hunde har været inficeret med borrelia på et eller andet tidspunkt. Det er dog kun et mindre antal hunde, som udvikler sygdommen. Men hvis hunden bliver syg, kan der komme et ret voldsomt sygdomsforløb.
Hunden får feber over 39,0 grader C, bliver træt, kan udvise tegn på halthed, og i nogle tilfælde “forsvinder” benene pludselig under hunden. Den vælter. Muskelsmerter og krampe – epilepsi kan optræde. Lammelse af ansigtsnerve kan ses og viser sig ved, at overlæben trækkes til den ene side. Endvidere kan øjelåget i samme side være lammet, således at hundens blinkerefleks er nedsat.
Øjet kan tørre ud, fordi tårevæsken ikke fordeles i øjet.
Hvordan fjerner man flåten?
Generelt skal man fjerne flåten, når man opdager den. Hos voksne mennesker finder man som regel flåten i bukselinningen eller på tyndhudede områder. f.eks armhuler. Hos børn ses flåtbid som regel i hårbunden, omkring ørerne eller på den øvrige del af overkroppen.
Man mener ikke flåten kan nå at smitte, hvis den fjernes før der er gået 24 timer.

Hvad kan jeg gøre?
Der findes forskellige hjælpemidler for at fjerne flåten. Det letteste er at bruge en “tægetang” eller en “flåtfjerner”. Med dette instrument griber man om hovedet på flåten og drejer forsigtigt flåten af. Man kan også bruge en pincet, som sættes om hovedet og foretage et fast træk til flåten slipper. Man kan også “nulre” flåten af, men man skal undgå at presse på flåten, fordi man derved kan komme til at presse bakterie/virus ud af flåten og dermed overføre sygdomme før flåten efterfølgende fjernes.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten