Analkirtlerne er to små kirtler, som sidder på hver sin side af endetarmsåbningen.
Hvilken betydning kirtlerne har er uvis, men man ved, at kirtlerne fungerer som duftkirtler, ligesom man ser det hos råvildt og ræve.
Normalt tømmes analkirtlerne ud ved kompression, som sker, når afføringen går igennem endetarmåbningen.
Indholdet fra analkirtlerne kan have forskellig lugt, konsistens og udseende. Det almindeligste er, at indholdet er ildelugtende, kan være tykt- og tyndtflydende og variere fra et gulgrålligt til et chokoladebrunt udseende.
Det karakteristiske symptom på, at hunden har analsækbetændelse, kan være, at hunden forsøger at gnave sig og slikke sig omkring endetarmsregionen. Endvidere ser man ofte, at hunden kører på halen, forsøger at gnubbe sig op af bord-/stoleben.
Hvis analkirtlerne ikke tømmes, kan der opstå to byldelignende hævelser omkring endetarmsåbningen. Hunden bliver derved smertepåvirket, hvorved symptomerne kan være så kraftige, at hunden vægrer sig ved at gå.
Hvad kan jeg gøre?
Opstår der betændelse i analkirtlerne, er det nødvendigt at konsultere dyrlæge for at få analkirtlerne tømt ud. Ofte vil det samtidigt være nødvendigt at få hunden behandlet med medicin.
Man kan også selv lære at udklemme analkirtlerne på hunden. Dette gøres ved at indføre pegefingeren i endetarmen og placere tommelfingeren ud for kl. 4 og forsigtigt trykke tommelfingeren mod pegefingeren i en skrå begævelse mod hundens halerod. Ligeledes føres tommelfingeren over på den anden side af hunden ud for kl. 8, og forsigtigt trykker man tommelfingeren mod pegefingeren mod hundens halerod.
I kroniske tilfælde kan det være nødvendigt med en kirurgisk fjernelse af analsækkene.
