Algeforgiftning, Dyrlægevagten
Hunde sygdomme

Algeforgiftning

I varme somre er det ikke ualmindeligt, at der opstår algevækst i vore farvande. Algerne, hvoraf der er flere typer, som kan være giftige, kan optræde i fersk og saltvand, hvor de i mange tilfælde er synlige i vandoverfladen. Mange hunde elsker at lege i vand, og for flere hunderacer er det naturligt at svømme.
Hvis hunden er uheldig at indtage giftige alger, kan der opstå en forgiftning, som i reglen viser sig ved opkastning og diarré. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Kommer man til et vandområde, hvor man kan se vandet er urent i overfladen, kan der være giftige alger. Man bør derfor undgå, at hunden løber ud i vandet og undgå, at hunden drikker af vandet. 
Er hunden uheldig at indtage giftige alger og viser tegn på brækninger og diarré, kan der være tale om en algeforgiftning, som viser sig ved en akut mave/tarmforgiftning. Man må straks søge dyrlæge, fordi det i  mange tilfælde er  nødvendigt at væskebehandle hunden intensivt for at undgå et livstruende væsketab. 
Hvis hunden kommer under behandling i tide, er der gode chancer for, at hunden overlever.  

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten