Skedekathar, Dyrlægevagten
Hunde sygdomme

Skedekathar

Undertiden begynder tæven at slikke sig hyppigt omkring skeden.

Årsagen kan være skedekathar eller skedebetændelse. I nogle tilfælde kan man se skedeflåd. Området omkring skedeåbningen kan virke irriteret, let rødligt, efter hundens intense slikkeri.

I det akutte stadie vil skedeslimhinden være kirsebærrød, hvor imod slimhinden vil være mere mørkerød i det kroniske stadie.  

Mange hunde får en skedekathar før den første brunst. I disse tilfælde vil hårene omkring skedeåbningen som regel være fedtede og have et grå – gulligt udseende. I de fleste tilfælde vil denne form for skedebetændelse forsvinde, når tæven har haft sin første løbetid.

Optræder skedekathar/betændelse hos den voksne hund, bør man finde årsagen til problemet.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis der er skedeflåd, må man vurdere området i og omkring skeden. Man må huske, at skedeflåd kan optræde i forbrunst, hvorfor det ikke altid er tegn på sygdom.

Udvidet undersøgelse i form af røntgen, blodprøver, scanning o.s.v. kan være nødvendig for at finde årsagen til problemet.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten