Halelammelse kan også betegnes som watertail.
Mange hundeejere har oplevet, at halen på hunden, fra den ene dag til den anden, pludselig er blevet slap, hænger og er lam. Hunden får et ynkeligt udtryk og ser forandret ud.
Ind imellem kan man se hunde, som har tegn på lammelse i bagkroppen.
Det kan vise sig som en slingrende gang, og ved at hunden har svært ved at rejse sig.
Hunden viser i mange tilfælde tegn på smerte ved berøring af haleregionen, og hvis man ønsker at hjælpe den med at komme op at stå ved at løfte den i halen, så vil man ofte kunne se kraftigere tegn på smerte (skriger).
Halelammelse eller watertail optræder hyppigst hos vandapportører. Årsagen til lammelsen skyldes sandsynligvis en overanstrengelse af muskulaturen i halen. Herved opstår en reaktion i halens muskulatur. Haleroden hæver og fortykkelsen bevirker, at nervegrenene til halen kommer i klemme, og lammelsen kan opstå.
Watertail kan også optræde dagen efter en udstilling, hvis hunden har overreageret med halen.
Det første tegn på halelammelse er ømhed ved haleroden. Senere ses et lille stykke af halen – fra haleroden – holdt vandret, hvorefter den øvrige del af halen hænger slapt ned.
HVAD KAN JEG GØRE?
Når man opdager tegn på lammelse, skal man søge dyrlæge dels for at få den rigtige diagnose, dels for at få den rigtige behandling. Hvis hunden har smerte, skal den tilbydes smertebehandling. Man skal endvidere sørge for, at hunden holdes varm. Sørg for at lægge et tæppe over halepartiet således at nedkøling, underafkøling ikke vil finde sted.
Husk også at hunde, som har været i vand, efterfølgende ikke kommer til at ligge på et koldt gulv eller i en kold bil.
I reglen ophæves lammelsen igen, også selvom hunden er lam i hele bagparten.
Hvis hunden har haft watertail, så har den lettere ved at få lidelsen igen.