Hofteledsdysplasi, Dyrlægevagten
Hunde sygdomme

Hofteledsdysplasi

Hofteledsdysplasi, DyrlægevagtenHoftedysplasi er en lidelse, som ses hyppigst hos vore store hunderace. Lidelsen skyldes, at lårbenshovedet ikke sidder i en normal position i hofteskålen.

De første tegn på hofteledsdysplasi er, at hunden har vanskeligt ved at rejse sig. Hvis hunden har motioneret meget længe, lægger sig og skal rejse sig igen, kan man ligeledes se, at den viser tegn på ømhed i bagkroppen.

Hofteledsdysplasi, DyrlægevagtenÅrsagen til hofteledsdysplasi er ikke kendt med sikkerhed, men man antager, der er en arvelig disposition på 20 – 30%.

Andre faktorer, der kan gøre sig gældende, kan være overfodring og evt. for megen motion i hvalpens første leveår ( miljøfaktorer ).

Hofteledsdysplasi, hvad kan jeg gøre?

Hvis man har mistanke om, at hunden lider af hofteledsdysplasi, bør man kontakte dyrlæge. For at få at vide, om hunden har hofteledsdysplasi, bør der foretages røntgenundersøgelse. Denne undersøgelse går ud på, at hunden lægges på ryggen med udstrakte bagben. Da mange hunde, fordi de har en grad af hofteledsdysplasi, vægrer sig ved at lade sig strække ud, er det meget almindeligt, at dyrlægen bedøver hunden. Dette kan være nødvendigt for at få de nødvendige røntgenoptagelser.

Mange specialklubber i Danmark forlanger, før man avler på hunden, at den er fri for hofteledsdysplasi.

Det er ikke altid, at begge hofteled er angrebet af sygdommen, men i 90 – 95% af tilfældene er lidelsen til stede i begge sider.

Selv om man ved, at hunden lider af hofteledsdysplasi, er det ikke sikkert, den udviser tegn på halthed. Alligevel vil hunde med hofteledsdysplasi før eller senere i deres liv ofte udvise halthedssymptomer, fordi der i hofteleddet/leddene opstår slidgigt. Fordi sygdommen er kronisk, kan sygdommen ikke helbredes. Der er dog mulighed for nogle behandlinger. Således kan man med et godt resultat foretage en operation omkring hofteleddet på hunden, hvorved hundens smerter formindskes væsentligt.

Nogle dyrlæger anbefaler at indlægge guldimplantat omkring hofteleddet, – også dette synes i nogle tilfælde at kunne lindre hundens smerte fra hofteleddet/leddene.

Endvidere kan man i samråd med sin dyrlæge, hvis der er behov for det, behandle hunden med smertelindrende medicin. Endvidere er der mulighed for at få indopereret en ny hofte.

For at opnå et godt behandlingsresultat er det afgørende, at hunden ikke er overvægtig.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten