Hunde sygdomme

Discusprolaps

Discusprolaps Hunde sygdomme

“Min gravhund vil ikke hoppe op eller ned fra sin stol. Den går stille rundt med krum ryg og virker øm i maven”. En sådan forhistorie er ikke ualmindelig hos hunde med discusprolaps. Årsagen er de kraftige rygsmerter, der kan være de første tegn på discusprolaps. En anden forhistorie kan være, at hunden er blevet totalt lammet i bagparten på få timer.

Discusprolaps kan optræde hos alle hunderacer, men ses langt overvejende hos de små “lange” hunderacer og her specielt gravhunde. Disse racer har en tendens til at få forandringer i bruskskiverne imellem ryghvirvlerne.

Det centrale punkt i discusprolaps hos hunde er, at der opstår et tryk på rygmarven. Hvor alvorlige symptomer, hunden får, afhænger af trykkets styrke, og hvor hurtigt det udvikles.

Rygmarven, der forbinder kroppen med hjernen, omgives af rygsøjlens hvirvler. Disse hvirvler er på undersiden adskilt fra hinanden af bruskskiver (discus’er). Bruskskiverne består af en ydre fast ring, båndskiven og en indre blødere del, der nærmest har karakter som stift gelé. Ved en discusprolaps brister båndskiven og “geléklumpen” presses ud. Sker dette op mod rygmarven, opstår det omtalte tryk på rygmarven.

Hos de hunderacer, som har tendens til discusprolaps, kan “gelémassen” og i nogen grad også båndskiven forkalke. Dermed nedsættes elasticiteten, og båndskiven brister lettere. Hvis prolapsen indtræder, opstår der en blødning og væskeansamling omring rygmarven. Nerveledningen i rygmarven påvirkes og kan i værste fald helt afbrydes. Ubehandlet vil de værste tilfælde af discusprolaps føre til, at nervecellerne i området dør, og hunden bliver uhelbredelig lam.

Discusprolaps opstår oftest imellem lændehvirvlerne, de sidste brysthvirvler og halshvirvlerne. Symptomerne på discusprolaps i bryst- og lænderegionen er meget varierende afhængig af skaden på rygmarven. De mildeste symptomer er smerter. Desuden kan der opstå svaghed i bagbenene, som kan gå over i lammelse. Til slut kan bagparten lammes helt, så hunden er følelsesløs i bagbenene og ude af stand til at styre blære og endetarm. Discusprolaps i halsen giver oftest “kun” smerter, men kan i svære tilfælde give lammelser og i værste tilfælde død p.g.a. total muskellammelse.

Hos dyrlægen vil hunden blive undersøgt for at fastslå, hvor prolapsen sidder og for at vurdere graden af nervebeskadigelsen. Herefter vil man som regel foreslå en røntgenundersøgelse eventuelt med en kontrastundersøgelse af rygmarven. Dette gøres for at bestemme det nøjagtige sted for prolapsen og for at vurdere eventuel forkalkning af hundens øvrige båndskiver.

Behandlingen af discusprolaps afhænger af det enkelte tilfælde, da sygdomsbilledet varierer meget. Behandlingsmulighederne er medicinske og kirurgiske. Ofte vil der være tale om en blanding af disse behandlingsformer. Den medicinske behanding går ud på at bruge stoffer, som beskytter nervecellerne og nedsætter hævelsen og væskeophobningen omkring rygmarven samt virker smertestillende. Under den medicinske behandling er det vigtigt, at hunden holdes i absolut ro.

De kirurgiske behandlinger kan deles op i to grupper. Ved den ene metode fjernes knoglevæv, således at rygmarven kan tåle tryk uden at blive klemt i rygmarvskanalen, samtidig fjernes det prolaberede materiale, hvis det er muligt. Denne metode anbefales ved hurtigt opståede prolapser, der medfører hurtig lammelse af hunden.

Den anden metode søger at forhindre yderligere prolaps ved at fjerne “geleklumpen” inde i båndskiven. Ved denne operationsmetode fjernes samtidig indholdet i 5 – 6 andre “kritiske” båndskiver, hvor der er størst risiko for en ny prolaps. Denne operationsmetode er altså også forebyggende og anbefales hunde, der har en risiko for tilbagefald eller nye prolapser, f.eks. ved forkalkning i båndskiverne. Operationsmetoden anvendes på hunde, som har smerter eller begyndende lammelser, eller hunde der er ved at komme sig efter en lammelse.

Ud over disse behandlingsformer kan der blive tale om genoptræningsprogrammer for den enkelte hund f.eks. svømning.

Det er vigtigt, at hunde med tegn på discusprolaps behandles forsigtigt for at undgå yderligere tryk på rygmarven. Desuden er hurtig dyrlægehjælp en nødvendighed.

Dansk gravhundeklub har iværksat et avlsprogram, hvor man vil forsøge at undgå nedarvning af sygdommen hos gravhunde. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten