Parvovirusdiarré forekommer primært hos hunde under 6 måneder. Smittekilden er afføring fra smitteramte hunde. Symptomerne er først og fremmest brækninger og diarré, som kan være blodtilblandet. Der ses tillige feber, nedstemthed, dehydrering (udtørring/væskemangel) og appetitløshed. Der er således tale om en lidelse, der kan være livstruende.
Behandlingen består først og fremmest i behandling med væske (væsketransfusion) og forebyggende antibioticabehandling. Ved intensiv behandling tidligt i sygdomsforløbet, kan de fleste patienter reddes og komme til at fungere normalt igen.
Coronavirus kan forekomme hos hunde i alle aldre. Som ved Parvovirusdiarré er smittekilden afføring fra syge hunde. Lidelsen viser sig ved kortvarige brækninger samt diarré. Tillige ses nedstemthed og appetitløshed. Afføringen er karakteristisk orangefarvet, ildelugtende og kan være slimtilblandet. Diarréen vil oftest ophøre spontant efter 7 – 10 dage, men kan fortsætte i uger.
Behandlingen består af stoppende midler og eventuelt væsketilførsel og forebyggende antibioticabehandling.
Overførsel af virus fra mennesker til pattedyr er i teorien mulig, men anses for sjældent på nuværende tidspunkt, og menneske til menneske-transmission er den primære smittevej for COVID-19. Man anser derfor stadig på nuværende tidspunkt dyr for at udgøre en meget begrænset smitterisiko for mennesker.
Betydning:
Da parvovirusdiarré, som nævnt, er en alvorlig og i visse tilfælde livstruende lidelse, bliver de fleste hunde regelmæssigt vaccineret mod sygdommen.
Dette har reduceret antallet af sygdomstilfælde betydeligt. Se vaccination.
Infektion med coronavirus er, som det fremgår, ikke nogen særlig alvorlig lidelse.
Sandsynligvis går en række tilfælde af coronavirusinfektion ret upåagtet hen. Hunden har tynd afføring uden at være særlig påvirket. Man ser tiden an, og i løbet af nogle dage er infektionen overstået.
Imidlertid har nyere undersøgelser vist, at hunde, som er smittet med corona- og parvovirus samtidigt, forekommer ret hyppigt. I disse tilfælde er der tale om alvorlige sygdomsforløb. Det har vist sig, at de to virus, så at sige, kan supplere hinanden, så symptombilledet forværres betydeligt.
Denne kombinerede infektion kan give meget alvorlige symptomer. Der kan ses brækninger og diarré med blodtilblanding, feber, væskemangel, appetitløshed, og hunden er syg og svækket. Behandlingen består også her i intensiv væsketilførsel, antibioticabehandling, behandling med brækningsdæmpende og stoppende medicin samt ikke mindst omsorgsfuld og kærlig pleje.
Der er med andre ord tale om, at de to virus kan give anledning til meget dramatiske symptomer og et livstruende sygdomsforløb, når de forekommer på samme tidspunkt.
Ved at lade sin hund vaccinere mod såvel parvovirus som coronavirus, vil man kunne forebygge disse alvorlige tilfælde af mave- og tarminfektion.
Kendte tilfælde om COVID-19-smitte til kæledyr
Af Den Danske Dyrlægeforening (DDD)
Den aktuelle spredning af COVID-19 er et resultat af overførsel af smitte mellem mennesker.
Indtil videre er der ingen evidens for, at kæledyr bidrager til at sprede sygdommen, men på verdensplan kender man pt. til fire tilfælde af kæledyr, der er smittet med COVID-19.
Veterinærmyndighederne i Hong Kong har således offentliggjort informationer om, at to hunde er blevet inficeret med COVID-19 efter tæt kontakt med deres ejere, der var syge med COVID-19. Ingen af hundene viste kliniske tegn på sygdommen. Man har 31.marts også testet en kat positiv på prøver fra næse, mund og endetarm. Katten er sat i karantæne, idet kattens ejer er syg med COVID-19. Katten har ingen symptomer, men undersøges løbende.
Belgiens veterinærmyndigheder har rapporteret om, at en kat er testet positiv for COVID-19. Katten tilhører en ejer, der er syg med COVID-19. Katten viste tegn på mavetarm-infektion og respirationsbesvær, men er i bedring. Test viste tilstedeværelsen af genetisk materiale fra COVID-19 i opkast- og fæcesprøver. Der er derfor mistanke om infektion, men dette er ifølge OIE endnu ikke endeligt bekræftet (31. marts).
Den primære smittevej for COVID-19 er menneske til menneske. Der er ingen indikationer på, at hverken hunde eller katte spiller en rolle i smitteoverførslen. Katte kan smitte andre katte, men det formodes at være sjældent, og der er ingen bevis for, at de kan overføre smitten tilbage til mennesker.
Der arbejdes fortsat på at indsamle viden om, hvordan forskellige dyrearter kan blive påvirket af COVID-19. OIE opdaterer således løbende informationerne i takt med, at de bliver tilgængelige.