Hunde sygdomme

Epilepsi

Epilepsi Hunde sygdomme

Epilepsi skyldes en sygelig tilstand i hjernen. Årsagen til lidelsen kan skyldes ydre faktorer, f.eks. infektioner i hjernen, svulster o.a., men i de fleste tilfælde kan man ikke finde årsagen. 

Anfaldene kan variere fra  lette bevægelsesforstyrrelser med og uden tab af bevidstheden til unormal adfærd med brækning og diarré. Det mest kendte billede er en hund med krampe, fråde omkring munden, afføring og urinafgang samt med tab af bevidstheden. (Man beskriver hundens tilstand som et krampeanfald). I enkelte tilfælde kan det ene krampeanfald afløse det andet, hvorved hunden over en længere periode er uden bevidsthed. 

Anfaldene kan variere i tidsinterval, således at nogle hunde kun får et anfald, hvorefter der kan gå flere år før et nyt anfald registreres. Hos andre hunde kan anfaldene optræde hyppigere.   

Epilepsi kan forekomme hos alle racer, men der kan være en variation imellem racerne, som måske skyldes arvelige forhold. Det er alment kendt, at indavl kan medføre flere tilfælde af hunde med epilepsi. Lidelsen ses hyppigere hos hanhunde end hos tæver.

HVAD KAN JEG GØRE
Selve krampeanfaldet starter som regel med at hunden får tyggebevægelser, hvorefter hunden vælter om på siden med stive ben og taber bevidstheden. Undertiden “skriger” hunden på dette tidspunkt, og det er ikke ualmindeligt, at hundens slimhinder får et blåligt udseende. Denne fase afløses af rykvise trækninger i nakke og ben og i mange situationer, vil der afgå afføring og urin. Når anfaldet begynder at klinge af, vil hunden ligge med traverbevægelser og  herefter vil den forsøge at rejse sig. Anfaldet varer i reglen fra ½ til 2 minutter. Efter krampeanfaldet kommer opvågningsperioden, som hos nogle hunde kan forløbe som om hunden “kun” har sovet, mens den i andre tilfælde kan være forbundet med angst, udmattelse, adfærdsforstyrrelse og aggressivitet. I forbindelse med anfaldet er det ikke ualmindeligt, at der optræder blinhed, hvorfor ejeren ikke skal nærme sig hunden, fordi der kan være risiko for angstbidning, hvilket hunden ikke er skyld i. Opvågningen kan hos nogle hunde vare flere timer. 
Har man en hund, som får et krampeanfald, skal man bevare roen. I reglen ophører anfaldet i løbet af et par minutter. Hvis det ene anfald afløses af et andet, skal man straks søge dyrlæge, fordi det kan være et tegn på en alvorlig lidelse. Ellers kontakter man dyrlæge senere og beskriver hændelsesforløbet.  

Man skal registrere, hvornår hunden havde sit første anfald, fordi det kan have betydning for evt. medicinsk behandling, når og hvis hunden får et krampeanfald igen.

Der findes flere forskellige behandlingsformer, som kan forbygge eller forhindre at krampeanfaldene opstår.    

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten