Gigt, Dyrlægevagten
Hunde sygdomme

Gigt

Gigt er en lidelse, som ses i ryg, led og muskulatur. Lidelsen ses mest hos de store hunderacer, men kan dog også ses hos mellemstore hunderacer.

De første symptomer på gigt viser sig ved, at hunden har svært ved at rejse sig efter hvile. Andre hunde kan udvise halthed efter motion, eller de vægrer sig ved at gå på trapper og springe.

Sygdommen kan ikke helbredes og vil i langt de fleste tilfælde langsomt forværres.

Hvad kan jeg gøre?
Når hunden viser tegn på halthed og smerte, bør man kontakte dyrlæge. Det vil ofte være nødvendigt at få foretaget en røntgenundersøgelse for at finde ud af, om hunden har gigt, eller den fejler noget helt andet.

Hvis hunden er gangbesværet og/eller udviser ømhed under bevægelse, er der forskellige muligheder for at hjælpe den. Hunden bør have smertelindrende medicin og sove på et blødt underlag, hvor der ikke er træk. Endvidere bør den fodres med et specielt tilpasset hundefoder, som kan købes hos dyrlægen.

Forebyggelse af gigt
For at forebygge gigt må man sørge for, at hunden holdes i god kondition og ikke bliver overvægtig. Man kan købe et foder tilegnet den ældre hund, og hvis hunden er ved at blive overvægtig, kan man også købe et foder, som forhindrer det.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten