Klolidelser, Dyrlægevagten
Hunde sygdomme

Klolidelser

Kloen svarer til menneskets negl og skal naturligvis efterses med passende mellemrum. Der er variation i, hvor ofte det er nødvendigt at klippe kløer. Generelt skal ældre hunde have klippet kløer hyppigere end yngre, fordi aktivitetsniveauet hos den ældre hund er mindre end hos den yngre og dermed er slidet på kløerne mindre. 

Under uheldige omstændigheder kan hunden få en beskadigelse af en eller flere kløer. Det kan ses efter trafikuheld, fasthængen i hegnstråd, poten bliver klemt o.s.v.. I mange tilfælde kan der også opstå mindre sår i kloranden, hvorved bakterier kan trænge ind og udvikle en betændelsesreaktion i kloen.

I alvorligere tilfælde kan kloen blive delvis eller totalt afrevet og der kommer blødning.

Hvis hunden har pådraget sig en klolidelse, vil den i reglen begynde at slikke på poten og i mange tilfælde vil man observere halthed. Ejeren er i reglen ikke i tvivl om, at der er noget galt med hunden, fordi den vedvarende slikker i området. Potens overflade bliver fugtig, p.g.a. “slikkeriet”. Huden omkring kloranden får et rødligt udseende og når man berører området, udviser hunden tegn på ømhed. Ved nærmere inspektion kan man se at kloranden, (klovolden) er irriteret, hvilket betyder at ejeren kan se, at huden i kloranden er forandret.

Kan der være andre årsager til klolidelser?
Nogle hunderacer er mere tilbøjelig til at pådrage sig en klolidelse end andre. Det kan skyldes allergi, infektion med mikroorganismer, dårlig hornkvalitet og dermed tilbøjelighed til revnede kløer. I nogle tilfælde kan lidelsen optræde i en kræftform, hvilket kan nødvendigøre en amputation af den syge klo.

Hvad kan jeg gøre?
Ejeren kan være med til at lære hunden at få klippet kløer. Hvis man starter i hvalpestadiet med at “markere” at kløerne skal klippes, vil det senere være lettere at løse problemet, som for mange hunde er noget af det værste, der kan overgå dem.

Man skal sørge for, at hunden får klippet sine kløer, således at risikoen for fasthængen bliver mindre. Hvis kløerne slides naturligt, behøver man ikke at gøre noget.

Man kan udmærket selv klippe hundens kløer. Det er lettere på hunde med lyse kløer, fordi man kan se blodkarret igennem kloen. Man klipper to – tre mm fra blodkarret. Det kan være noget vanskeligere at vurdere, hvor man skal klippe på hunde med mørkfarvede kløer. Er man i tvivl om,  hvor man skal klippe må man kontakte dyrlæge for at få instruktion, råd og vejledning. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten