I de senere år er der set en markant stigning i antallet af allergisk betingede hudsygdomme. Hvorvidt dette skyldes en øget opmærksomhed overfor problemet, eller en øget påvirkning fra miljøet, må indtil videre stå hen i det uvisse. Fra human side har det vist sig, at summen af allergener (allergi-fremkaldende stoffer) i miljøet er afgørende for allergihyppigheden hos patienterne.
I det følgende vil vi prøve at give en gennemgang af de mest almindelige former for allergi og deres symptomer.
Symptomerne ved forskellige former for allergi vil variere fra tilfælde til tilfælde. Der kan være tale om nysen, tåreflåd, opkastninger, slimet afføring, astma, og hudforandringer. I huden kan ses forandringer såsom rødne, blærer, mørkfarvning, hævelser, sår, skæl, hudbetændelse og håraffald. Under gennemgangen af allergierne vil de mest typiske symptomer blive nævnt.
1. Nældefeber
En som regel kløende hudsygdom, der viser sig enten ved spontan dannelse af mere eller mindre udbredte vabler eller ved hævelser af større hudområder specielt i hovedet. Sygdommen starter pludseligt og varer fra få minutter til flere timer. Årsagen til nældefeber kan være medicin (f.eks. penicillin), indholdsstoffer i foder (se også senere), inhalerede stoffer (pollen) og , som det mest velkendte, insektstik.
2. Foderallergi
En allergiform, som efter årelang brug af et bestemt foderemne pludselig viser sig ved skiftende diarre, opkastninger og evt. hudforandringer. Det angives, at der i 10% af foderallergierne også optræder hudsymptomer, som kløe, mat pels, tør skællende hud og hudbetændelse. Følgende foderemner er mistænkt for at kunne fremkalde foderallergi: æg, kød, mælk, hvede, rug, majs, bønner, ærter, kartofler, forskellige konserveringsstoffer, stabilisatorer og farvestoffer.
3. Inhalationsallergi
Denne form for allergi skyldes en overfølsomhed overfor små partikler (f.eks. pollen eller husstøv) der indåndes igennem en længere periode. Dette medfører dannelsen af såkaldte antistoffer, som bindes til visse celler i huden. Disse celler vil, når de igen udsættes for allergener pga. deres “mærkning” med antistoffet frigøre forbindelser, som udløser hudkløe og irritation. Sygdomsbilledet er i starten præget af hudkløe i hovedet, i lyskeregionen, i området bag skulderbladene samt på poterne. Senere bliver huden fortykket og mørkfarvet og der udvikles hudbetændelse.
4. Kontaktallergi
Ved denne form for allergi fremkaldes hudsymptomerne ved direkte kontakt mellem hud og allergifremkaldende stoffer (f.eks. nye tæpper, nye gardiner, loppehalsbånd, nikkel, chrom, cement, plastik, gummi, planter, lim eller kosmetika). Der opstår rødme, hævelser, hudfortykkelser, tyndt hårlag og kløe. Kontaktallergi kan optræde i alle aldre, men ses sjældent hos hunde under to år. Der går mellem 12 og 72 timer fra hundens kontakt med allergenet til symptomernes opståen. Hudforandringer viser sig primært på de dele af kroppen, der er i direkte kontakt med allergenet. Derfor vil området med sparsom hårvækst først blive angrebet.
5. Loppeallergi
Ved denne form for allergi reagerer huden overfor spyt, som lopperne udskiller, når de suger blod. Alene et enkelt stik vil kunne udløse hudreaktioner. Der vil opstå små pustler og skorpedækkede sår, primært på den bagerste del af ryggen
(se hudproblemer – lopper).
Hvad kan jeg gøre?
Diagnosen “Allergi” kan sjældent stilles alene på baggrund af en undersøgelse af huden. Men giver undersøgelsen mistanke om allergi udtages en hudprøve (biopsi), som afslører om hudforandringerne skyldes en allergisk reaktion.
Peger hudprøven på, at hunden lider af allergi, kan der foretages en allergitest, der vil kunne afsløre de stoffer, som huden reagerer overfor. Det er også muligt at få udtaget en blodprøve for at teste dyret for allergi.
Behandling af allergi består i at undgå de stoffer, som dyret reagerer over for. Da dette i mange tilfælde er umuligt, er man nødt til at anvende midler, der fjerner kløen. Ofte vil man bruge binyrebarkhormoner. Denne behandling fjerner kløen på få dage og symptomerne bliver mindre. Det uheldige ved denne behandling er dog, at brugen af binyrebarkhormonet i en længere periode kan være forbundet med en del bivirkninger, hvorfor det er vigtigt at overholde dyrlægens anvisninger nøje.