Ormebehandling af hund

Ormesmitte er vidt udbredt.

Smitten er kraftigst hos hvalpe samt hos dyr, der er under belastning, hvorfor det specielt er vigtigt at give en korrekt ormebehandling.

Udbredelse.
Efterhånden som dyrene bliver ældre, opnår de nogen immunitet, således at de under normale omstændigheder, som voksne kun "huser" få orm.

Hvalpe samt dyr, hvis immunsystem er belastet på grund af sygdom, drægtighed, stress m.m., har ofte en stor ormebyrde og giver således grund til stor ægudskillelse.

Betydning.
Smittede dyr bliver ofte utrivelige, de får svært ved at komme i kondition, pelsen bliver mat og strittende, bugen kan blive udspilet, og de kan få hikke.

Arter.
De under danske forhold mest betydende arter er spolorm, hageorm, piskeorm og bændelorm.Spolorm.

Spolorm
Forekomst: Vidt udbredt.
Størrelse: Op til 18 cm.
Føde: Tarmindhold.
Livscyklus: Smitte optages som infektive æg enten direkte fra afføring eller fra byttedyr, der fungerer som mellemværter.

Optages smitten fra mellemvært sker den videre udvikling kun i mave-tarmkanalen. For hunhunde gælder dog, at larverne kan indkaplses i muskelvævet, hvor de ligger i dvale indtil sidst i en drægtighed.

På dette tidspunkt vækkes larverne til live, hvorefter de vandrer til fosteret, således at hvalpene bliver født smittede med spoleorm. Efter fødslen kan både hvalpe og killinger smittes via modermælken. Optages smitten direkte fra afføring, klækkes ægget i tarmen, hvorefter larven vandrer via blodbanen til lever og lunger. Her hostes den op, synkes og fortsætter udviklingen til voksen orm i tarmen.

Denne udvikling foregår hos hundehvalpe yngre end 3 måneder.

Hageorm.
Forekomst: Ikke så almindelig; findes i hundekenneler samt andre steder, hvor dyrene kommer i tæt kontant med andre dyrs afføring, f.eks. hundetoiletter og lign. Smitten findes overvejende hos unge dyr (1 - 3 år).
Størrelse: 1 - 2 cm.
Føde: Blod.
Livscyklus: Direkte (ingen mellemværter), smitte kan ske på tre måder:

1. Gennem munden.    
2. Gennem huden.    
3. Via modermælken.

Piskeorm.
Forekomst: Sjældent hos hunde (hyppigere hos ræve)
Størrelse: 4 - 8 cm.; hårfin
Føde: Blod.
Livscyklus: Direkte (ingen mellemværter).

Bændelorm.
Forekomst: De fleste dyr bliver med mellemrum inficeret. 
Størrelse: Kan variere meget fra art til art; fra få cm op til flere meter.
Føde: Tarmindhold.
Livscyklus: Alle bændelorm spredes via mellemværter. Disse kan være forskellige smådyr såsom mus, rotter og fugle. Hos den hyppigst forekommende bændelorm er mellemværten hunde- og kattelopper, hvorfor man i tilfælde af loppesmitte skal være opmærksom på, at hunden samtidig kan være smittet med bændelorm. I disse tilfælde, er det nødvendigt at behandle.

Infektion med spoleorm og hageorm behandles med ormemidler. 

Til en effektiv ormekur hører to behandlinger med  2 - 3 ugers mellemrum.

Ormemidler til hunde er receptpligtige, hvorfor det vil være nødvendigt at kontakte dyrlæge.

Tegn på smitte.
Man kan se levende spoleorm i afføringen og i opkast hos hund, mens bændelorm kendes på de agurkekerneformede eller kvardratiske led, der ses i afføringen eller i pelsen i haleregionen.

Smitteveje.
De voksne dyr smittes igennem optagelse af æg eller larver.