Kattesyge, Dyrlægevagten
Katte Sygdomme

Kattesyge

Kattesyge skyldes et virus og sygdommen forekommer over hele verden. Den er særdeles smitsom. Killinger er mest modtagelige for sygdommen.

Inkubationstiden (det vil sige den tid, der går fra virus optages, til sygdommen bryder ud) er ca. 4 – 9 dage. Hos killingerne er sygdomsforløbet kortere end hos voksne katte.

Symptomer
Når sygdommen rammer dyret ses temperaturstigning (40 – 41 grader). Katten er stærkt påvirket og mister appetitten, ligesom der kan ses brækninger og diarré. Flåd fra næse og øjne er et fremherskende symptom. Når sygdommen bryder ud vil katten ofte få et forkølelses lignende udseende, hvor øjne og næse løber i vand. Herudover kan diarré være et fremherskende symptom.

Hvad kan jeg gøre?
Det er ofte nødvendigt at få katten indlagt på dyreklinik/dyrehospital, for at få en intensiv pleje. Det mest almindelige er at behandle med væske-infusion, antibiotika og evt. sondefordring.

Katte, der overlever sygdommen, vil være immune.

Det er muligt at vaccienere mod kattesyge. Se vaccination.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten