Epilepsi, Dyrlægevagten
Katte Sygdomme

Epilepsi

Epilepsi skyldes en sygelig tilstand i hjernen. Årsagen til lidelsen kan skyldes ydre faktorer, f.eks. infektioner i hjernen, svulster o.a., men i de fleste tilfælde kan man ikke finde årsagen.
Epilepsi kan optræder hos alle katteracer og i alle aldersgrupper. Man mener lidelsen ses hos 0,5% af kattene.

Anfaldene kan variere fra  lette bevægelsesforstyrrelser med og uden tab af bevidstheden til unormal adfærd med brækning og diarré. Det mest kendte billede er en kat med krampe, fråde omkring munden, afføring og urinafgang samt med tab af bevidstheden. (Man beskriver kattens tilstand, som et krampeanfald). I enkelte tilfælde kan det ene krampeanfald afløse det andet, hvorved katten, over en længere periode, er uden bevidsthed. 

Anfaldene kan variere i tidsinterval, således at nogle katte kun får et anfald, hvorefter der kan gå flere år før et nyt anfald registreres. Hos andre katte kan anfaldene optræde hyppigere.   

Epilepsi kan forekomme hos alle racer, men der kan være en variation imellem racerne, som måske skyldes arvelige forhold. Det er almindelig kendt, at indavl kan medføre flere tilfælde af katte med epilepsi. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Selve krampeanfaldet starter som regel med at katten får tyggebevægelser, hvorefter den vælter om på siden med stive ben og taber bevidstheden. Undertiden "skriger" katten på dette tidspunkt, og det er ikke ualmindeligt, at kattens slimhinder kan få et blåligt udseende. Denne fase afløses af rykvise trækninger i nakke og ben og i mange situationer, vil der afgå afføring og urin. Når anfaldet begynder at klinge af, vil katten ligge med traverbevægelser,hvor efter den vil forsøge at rejse sig. Anfaldet varer i reglen fra ½ til 2 minutter. Efter krampeanfaldet kommer opvågningsperioden, som hos nogle katte kan forløbe som om katen "kun" har sovet, mens den i andre tilfælde kan være forbundet med angst, udmattelse, adfærdsforstyrrelse og aggressivitet. I forbindelse med anfaldet er det ikke ualmindeligt, at der optræder blinhed, hvorfor ejeren ikke skal nærme sig katten, fordi der kan være risiko for bidning.  Opvågningen kan hos nogle katte vare op til flere timer. 
Har man en kat, som får et krampeanfald, skal man bevare roen. I reglen ophører anfaldet i løbet af et par minutter. Hvis det ene anfald afløses af et andet, skal man straks søge dyrlæge, fordi det kan være et tegn på en alvorlig lidelse. Ellers kontakter man dyrlæge senere og beskriver hændelsesforløbet.  

Man skal registrere, hvornår katten havde sit første anfald, fordi det kan have betydning for evt. medicinsk behandling, når og hvis katten får et krampeanfald igen.

Der findes flere forskellige behandlingsformer, som kan forbygge eller forhindre, at krampeanfaldene opstår.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten