Hårboller, Dyrlægevagten
Katte Sygdomme

Hårboller

Forekommer relativt hyppigt hos alle katteracer og optræder i alle aldre.

Årsag
Optagelse af hår (ses specielt hos langhårede katte).
Hårboller består af kattens egne hår, som den slikker i sig under den almindelige pelshygiejne.

Når hårene kommer ned i mavesækken, samler de sig til en hårbolle. Det er denne hårmasse, der senere kommer ud i kattens tarmsystem, og som giver forstoppelse. I nogle perioder er det er ikke ualmindeligt, at katte kaster hårboller op. I mange tilfælde vil katten æde græs for at fremkalde brækning.

Hvad kan jeg gøre?
For at forebygge hårboller kan man tilbyde katten et foder med højt fiberindhold. Regelmæssig pelspleje, det vil sige, man kan frisere katten 1 – 2 gange dagligt (specielt når katten fælder). Endvidere kan man indgive parafinolie-emulsion 5 – 15 ml. 1 – 2 gange dagligt. Man bør dog ikke give parafinolie-emulsion over længere tid, fordi der kan opstå en mangel på optagelse af nogle vitaminer og kalcium. Endvidere kan i online butikke på dyrlægevagten købe kattemalt, som er en pasta, som de fleste katte godt kan lide at indtage.

Hvis der er en følelig forstoppelse i endetarmsregionen, kan man hos dyrlæger og apoteker købe et klystèr f.eks. Microlax, som man fører ind i  kattens endetarm. Herved får katten en kraftigere afføringstrang, hvilket kan medvirke til at ophæve forstoppelsen p.g.a. hårboller.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten