Autoimmun hæmolytisk anæmi, Dyrlægevagten
Katte Sygdomme

Autoimmun hæmolytisk anæmi

Sygdom, hvor katten producerer antistoffer mod dens egne røde blodlegemer, hvilket bevirker, at de røde blodlegemer ødelægges.
Anæmi betyder blegsot, og medfører et fald i blodets indhold af hæmoglobin.
Der kan være flere grunde til, at sygdommen opstår.

Det er almindeligt, at katten bliver træt, får feber, ophørt ædelyst og tegn på gulsot.

Sygdommen optræder hos katte i alle aldersgrupper. Ofte ses lidelsen i forbindelse med andre sygdomme, (se hæmobartonellose og leukæmi).   

HVAD KAN JEG GØRE?
Man skal konsultere dyrlæge, som ved forskellige undersøgelser af blodet, kan bekræfte, om katten har lidelsen.

Der er mulighed for behandling med medicin, som nedsætter antistofdannelsen. 
I svære tilfælde kan det være nødvendigt at operere milten bort. 
Katten skal have ro, d.v.s., man må ikke stimulere katten med leg.   

Regelmæssig blodprøvekontrol kan være nødvendig for at konstatere blodets indhold af hæmoglobin. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten